Blog Image

Kennel Elverlamshuset

God vind til trillingerne

Dagbog Posted on Sun, June 14, 2015 20:16:57

Torsdag og fredag rejste trillingerne hjemmefra, først Charlie og fredag de to piger.

Her er blevet meget stille……… og det er altså mærkeligt men også dejligt lige at lade op til de næste hvalpe som kommer i slutningen af juli.

Trillingerne klarer sig godt og vi får heldigvis dejlige positive meldinger tilbage. Det er vi taknemmelige for, tankerne følger jo med dem ud i livet og selvom vi efterhånden har sendt mange små hvalpe afsted hjemmefra, så er det stadig lidt strabadserende at skulle af med dem når de nu lige er blevet så store og kan så megetsmiley

God vind til jer 3, vi glæder os til at følge jer.



Bakketur med Sheltieklubben

Dagbog Posted on Sun, June 14, 2015 20:05:27

Idag gik turen til Dyrehavsbakken, vi skulle på tur med Sheltieklubben. Ved ikke hvor mange vi var, men det lykkedes at få alle samlet på trods af afspærrede veje rundt om Bakken. Der var et triathlon arrangement, samtidig med at vi skulle ind, så næsten alle i biler blev forsinkede. Men vel ankomne drog vi i samlet trop på vores sædvanlige gåtur op igennem Bakken og ud i Dyrehaven.

Og sluttede af med frokost i det grønne.

Det var en hyggelig tur, med masser af god snak og fine hunde, der vakte opsigt og blev beundrede af mange. Efter et par timer skiltes vores veje igen og nogle tog hjem, andre rundede den hvide hest og fik kaffe m.m.

Vel hjemme igen med en træt Quinnie, som var min følgesvend idag.

Lidt billeder fra dagen taget af Kirsten Klitsgaard:



Resultater der tikker ind….

Dagbog Posted on Sun, June 07, 2015 11:04:42

Idag er Sif blevet Rally Begynder Mester med 100 point:

Og Jessie er også blevet Rally Begynder Mester. Her hvad Cathrine har skrevet til mig:

“Så blev man Rally Begyndermester!!
91 point (4. Placering)
82 point (vi gik 8-tallet 5 gange!)
Så nu er vi FS1, RBM og FP3″

Og der er løbet agility i DcH Nykøbing idag, med deltagelse af Tina og Woody. De fik en 3. Plads i åben spring:

Og Karin og Bluei var også “flyvende” og fik disse resultater med hjem:

AG2 nr 1 med fejl . SP2 nr 1 uden fejl.

Og så har Mette og Boogie kvalificeret sig til DM i LP1, som finder sted i slutningen af August

Tillykke til jer alle med de flotte resultater smiley



God vind til Trille

Dagbog Posted on Sun, June 07, 2015 10:57:02

Igår blev Trille hentet af Inge-Merete. UUhhhh altså en lille lækker tøs, som nu skal indtage Kastrup og omegn. De starter til hvalpetræning om en uges tid og jeg er sikker på hun nok skal få en super dejlig tilværelse, med masser af kæl og gode udfordringer. Vi er heldigvis så heldige at have de bedste hvalpekøbere i hele verden…….

Her et af de sidste billeder jeg fik taget af hende på stranden:


Vi ønsker god vind og glæder os til at følge jer smiley



Dyrlægebesøg og strandtur

Dagbog Posted on Thu, June 04, 2015 15:14:57

I går var det blevet tid til at hvalpene skulle til dyrlægen. De er nu chippet, vaccineret, øjenlyst og er blevet sundhedsundersøgt. Vi skulle helt til Næstved, så det var en tur på 1 1/2 time hver vej. Dernedad var der lidt uro og hylen og en lille smule savlen og utilpashed.

Charlotte, som skal have Charlie, stødte til dernede og var med inde hos dyrlægen, dejligt med lidt hjælpende hænder.

Alle 4 er sunde og raske og de er frie på øjnene.

Turen hjem gik lidt bedre, de snorksov og virkede veltilpasse med det hele. Men dog lidt trætte…………

Idag har vi så været på tur til stranden. Det foregik også i bil først, og derefter blev de båret ned ad trapperne og gik så selv fra trappen igennem det høje græs og ned på stranden.
Så et helt nyt miljø og med masser af ting der lige skulle undersøges. To af dem fik dyppet poterne i havet, en bakkede op på en sten, og de fik alle spist lidt tang tror jeg….. Så var det retur til bilen, op ad trapperne (båret) og en kort køretur hjem igen.

Vi fik taget lidt billeder:



6 og 7 ugers hvalpe, og godt gang i den…….

Dagbog Posted on Mon, June 01, 2015 15:53:39

Jaja, nu rundede vi gen ugedag og trillingerne blev i torsdags 6 uger gamle og enebarnet fyldte lørdag 7 uger. Og sikke nogle søde hvalpe vi har når vi selv skal sige det………. Godt de er solgt allesammen, ellers kunne jeg jo blive fristet til at beholde en enkelt eller to smiley

Vi bruger tiden på at få dem givet lidt forskellige udfordringer. Forleden hængte jeg en gynge op i udestuen, sådan lige en cm. over gulvet så den kan gynge frit og bevæge sig når de hopper op på den. Og tunnellerne er blevet luftet og det lille telt og meget andet.

Det er nu de virkelig rykker i forhold til at lære nyt. De springer ud af døren og vi har fået lært dem at komme ind når vi kalder på dem. Renlighedstræningen skrider stille og roligt fremad også……….. Trille siger tydeligt til når hun skal pølle, så er det bare at springe op og åbne døren i en fart, og de andre bevæger sig også længere og længere bort fra flokken når de skal af med noget. Regnvejr er de ligeglade med, de elsker bare at være udenfor.

Lidt friske billeder taget idag:



Dch Odsherred

Dagbog Posted on Mon, June 01, 2015 10:51:34

Igår tilbragte jeg det meste af dagen i Asmindrup, fordi Karin og Bluei samt Tina og Woody skulle løbe agility i den lokale klub. Når de er så tæt på, så må jeg lige ned og kigge når jeg har tid………….

Så fra 930 til ca 15 sad jeg og heppede ved ringside, mens Kurt passede de små herhjemme.

Det blev til lidt blandede resultater, men alt i alt er jeg stolt af de to ekvipager. Bluei var rimeligt koncentreret indtil hans sidste løb, så blev han pludselig ude af stand til at se tunnelindgangene og “drillede” Karin lidt så hun var ved at falde om af grin………

Og Woody startede lidt stresset, lidt meget ung hanhund over ham, men han blev bedre og bedre. Han er ung, ca. 20 mdr. og med en god næse for de søde pigersmiley

Resultater kommer her:

Tina og Woody blev nr. 2 i AGÅ, nr. 2 i SP1 og 1 pind, nr. 3 i SPÅ

Karin og Bluei blev nr. 1 i AG2 og 1 pind, nr. 2 i AGÅ og DM udtagelse, nr. 1 i SP2, og nr. 6 i SPÅ.

Og her ligger Woody og kæmper for at holde sig vågen med sin fine pokal. Han var træt den lille mand………

Tak for idag og tillykke med resultaterne smiley



5 og snart 6 uger gamle hvalpe

Dagbog Posted on Thu, May 21, 2015 11:37:42

Tiden suser afsted igen igen……… hvalpene stortrives og de spiser nu 3 måltider dagligt og de er udenfor flere gange dagligt. OG de elsker det der udeliv smiley I går holdt de Kurt med selskab mens han lugede på gårdspladsen og idag har de været med mig i haven. Så nu er det sovetid og jeg kan lige nå en opdatering her.

Trille er lidt større end trillingerne og hun forsøger at være øverst når der skal leges i bunke. Men det går ikke altid som hun vil og jeg har flere gange set de små ovenpå hende. Og kniber det for de små, så regulerer vi lidt med afledning og leg hvis hun bliver for fræk!

Trillingerne har fået navne og de skal hedde Viola, Cookie og Charlie efter de nye ejeres ønske. Vi har så sat lidt korte navne med U foran, så vi kan holde styr på kuldene. Det er endnu ikke besluttet hvem af pigerne der får hvilket navn, vi har lidt tid endnu før det skal besluttes. Lige nu observerer vi og prøver at bestemme os til, hvilken af pigerne vi mener der vil egne sig bedst til mulig udstilling og hvilken der vil være bedst til en stor dreng og muligvis agility på sigt.

Og så er der her friske stemningsbilleder fra haven og gården:



« PreviousNext »