Blog Image

Kennel Elverlamshuset

God vind til trillingerne

Dagbog Posted on Sun, June 14, 2015 20:16:57

Torsdag og fredag rejste trillingerne hjemmefra, først Charlie og fredag de to piger.

Her er blevet meget stille……… og det er altså mærkeligt men også dejligt lige at lade op til de næste hvalpe som kommer i slutningen af juli.

Trillingerne klarer sig godt og vi får heldigvis dejlige positive meldinger tilbage. Det er vi taknemmelige for, tankerne følger jo med dem ud i livet og selvom vi efterhånden har sendt mange små hvalpe afsted hjemmefra, så er det stadig lidt strabadserende at skulle af med dem når de nu lige er blevet så store og kan så megetsmiley

God vind til jer 3, vi glæder os til at følge jer.



Bakketur med Sheltieklubben

Dagbog Posted on Sun, June 14, 2015 20:05:27

Idag gik turen til Dyrehavsbakken, vi skulle på tur med Sheltieklubben. Ved ikke hvor mange vi var, men det lykkedes at få alle samlet på trods af afspærrede veje rundt om Bakken. Der var et triathlon arrangement, samtidig med at vi skulle ind, så næsten alle i biler blev forsinkede. Men vel ankomne drog vi i samlet trop på vores sædvanlige gåtur op igennem Bakken og ud i Dyrehaven.

Og sluttede af med frokost i det grønne.

Det var en hyggelig tur, med masser af god snak og fine hunde, der vakte opsigt og blev beundrede af mange. Efter et par timer skiltes vores veje igen og nogle tog hjem, andre rundede den hvide hest og fik kaffe m.m.

Vel hjemme igen med en træt Quinnie, som var min følgesvend idag.

Lidt billeder fra dagen taget af Kirsten Klitsgaard: