Blog Image

Kennel Elverlamshuset

Sov godt Falke og tusind tak for alt

Dagbog Posted on Fri, September 11, 2026 13:04:04

Idag måtte vi putte Falke, 3 mdr. før hans 10 års fødselsdag.

Falke har skrantet det sidste stykke tid, uden at vi rigtig kunne finde ud af hvad der var galt. Han løb glad og fro ud med Dylan og Irma i flokken og ja, vi vidste der nok var noget alvorligt galt med ham. Og igår gik han helt fra sit foder, og ingen lækkerier gad han have, og til aften kunne han ikke gå normalt og han sejlede rundt og havde svært ved at rejse sig. Han kom ind og sov ved min seng i nat og til morgen var han med viftende hale når han blev nusset, men han virkede trist og træt. Hverken mad eller vand kunne han holde i sig, og en kort tissetur blev på fire ben, han kunne ikke løfte sit bagben og tisse som en hanhund plejer at gøre. Jeg ringede til min dyrlæge Morten kl 8 og kl 930 sagde vi farvel til Falke.

Muligvis cancer der blødte inde i ham, for hans blod var meget tyndt og da ingen hunde skal være her for vores skyld, så har han nu fred og kan springe i hundehimlen med sin elverlamsfamilie der er rejst i forvejen. Vi har haft mange sheltier, men den her del kan vi godt undvære. For filen hvor er det trist.

Falke har fra dag 1 været den store gentleman. En sød, social og skøn hanhund, som har været nem at have i flokken, og som aldrig parrede en tæve uden at han var sikker på at hun var med på legen. Han har slikket mange sheltietøser i øret.

Han er blevet far til 46 hvalpe fordelt på 13 kuld, og han har 6 børnebørn, hvoraf de 2 bor her.

Falke var efter Svante og Didi.



2 sheltier søger nyt hjem

Dagbog Posted on Tue, September 01, 2026 13:28:58

Grundet skilsmisse søges der nyt hjem til en zobel tæve på snart 5 år og hendes tricolour søn på godt 2 år.

Al henvendelse skal ske til mig, så formidler jeg kontakt. De fungerer ikke godt med børn under 10 år og med katte. Sønnen har et synshandicap og han skal derfor blive sammen med sin mor.

Ring til mig hvis du mener du kan give de 2 et godt liv 41425679

PS de er familiehunde og ikke til avl



Hundens Dag i Tivoli

Dagbog Posted on Sun, August 16, 2026 19:27:53

Idag kørte det røde lyn til København, vi skulle deltage i raceparaden i Tivoli.

Først spiste vi frokost på Nimb med Christine og de 3 blå piger, dejlig mad og god start på dagen.

Kl 14 stillede vi op til raceparaden, som heldigvis blev bakket op af en god flok sheltier, tror vi var omkring 10. Der var nogen der gik lidt til og fra, men det gik rigtig fint med at gå igennem menneskemængderne der havde stillet op langs ruten for at se på de søde hunde.

Vi sluttede af med kaffe og kage og masser af snak både om sheltier men også om livet generelt, lidt politik og sådan……meget hyggeligt og tak til jer der kom og deltog.

Herunder Kurt med Yvonne



Archie

Dagbog Posted on Thu, June 18, 2026 17:46:01

Vores sort/hvide han Archie er nu en fuldvoksen hanhund og han er klar til snart at skulle blive introduceret for sin første partner, som formodentlig bliver Yvonne når tid er til det. Han kan ikke lånes, før vi selv har haft ham i avl.

Archie er nu godt 15 mdr gammel og har smidt al underpels, men han er stadig meget flot sort, næsten glinsende. Og vi er meget glade for ham.

Han er 35,5 cm høj og er en glad og aktiv gut, som trives fint med andre hanner. Vi har sundhedstjekket ham og han har en lang række meget fine resultater.

HD A, AD 0, øjenlyst fri som hvalp og voksen, gentestet fri for MDR1, VWDIII, PRA i de to former der kan testes for, CEA og DM.

Vi fik taget lidt billeder af ham idag, efter at al underulden var børstet af ham……

Screenshot


Farvel og rigtig god vind

Dagbog Posted on Wed, May 06, 2026 10:41:42

Så er alle 5 hvalpe fra B6-kuldet rejst videre ud i verden. Vi har endnu engang fundet de allerbedste nye hjem til dem, og vi får dejlige meldinger tilbage om hvor godt de klarer omstillingen i “stiv” pote.

De er et kuld dejlige aktive hvalpe, som er meget glade for mennesker inkl. børn. De har ved hvert besøg været meget kontaktsøgende og nysgerrige, og det giver en god basis for al videre træning er vores erfaring.

Vi glæder os til at følge med og høre nyt fra de små……..



Tur til Køge

Dagbog Posted on Mon, April 20, 2026 14:10:26

Idag susede vi afsted med hvalpe plus mor Nynne til Køge, til dyrlæge Jens Knudsen, som altid øjenlyser, sundehdsundersøger, chipper og vaccinere vores hvalpe.

Turen der ned gik rigtig fint, lidt uro til en start men efterhånden faldt der ro på flokken og der var hverken køresyge eller piberi.

Vel dernede blev de tjekket af Jens og alle var tip top iorden. frie på øjnene, sunde og raske og de 3 hanner med testikler på plads. Og hjemturen gik ligeså fint, og nu vel hjemme er der kørt en god portion mad ned og de leger i haven.

I slutningen af næste uge begynder de at rejse hjemmefra, vi er heldige at have fundet rigtig gode hjem til dem alle.

I får lige lidt billeder af turen idag:



B6 kuldet 6 uger

Dagbog Posted on Wed, April 15, 2026 16:01:09

Tiden flyver afsted og de små er nu ikke så små længere. De rundede 6 ugers alder igår, og der er godt gang i dem.

De kommer langt omkring både i gården og i haven, de har også været i laden og undersøge en masse, mens jeg lige var optaget af at plante tomater om…..de er meget selskabelige og legesyge.

Her er lidt friske billeder af flokken, som vi nu kan melde udsolgt. Buster havde besøg idag helt fra Ålborgområdet, en lang tur, men et super godt match til Buster. Så nu er hans fremtid også planlagt.



Blue merle han er ledig

Dagbog Posted on Mon, April 06, 2026 11:13:38

Elverlamshuset’s Buster, blue merle han med sort plet på toppen af hovedet.

Født d. 3/3-26 og rejseklar sidst i april.

Her i videoen er han 4,5 uger gammel og jeg synes han er dejlig aktiv og en glad og nysgerrig hvalp.

Er du interesseret i at høre mere om ham eller møde os så ring på 41425679.

KUN SERIØSE HENVENDELSER



Next »