Idag gik turen til Dyrehavsbakken, vi skulle på tur med Sheltieklubben. Ved ikke hvor mange vi var, men det lykkedes at få alle samlet på trods af afspærrede veje rundt om Bakken. Der var et triathlon arrangement, samtidig med at vi skulle ind, så næsten alle i biler blev forsinkede. Men vel ankomne drog vi i samlet trop på vores sædvanlige gåtur op igennem Bakken og ud i Dyrehaven.

Og sluttede af med frokost i det grønne.

Det var en hyggelig tur, med masser af god snak og fine hunde, der vakte opsigt og blev beundrede af mange. Efter et par timer skiltes vores veje igen og nogle tog hjem, andre rundede den hvide hest og fik kaffe m.m.

Vel hjemme igen med en træt Quinnie, som var min følgesvend idag.

Lidt billeder fra dagen taget af Kirsten Klitsgaard: