Tiden suser afsted igen igen……… hvalpene stortrives og de spiser nu 3 måltider dagligt og de er udenfor flere gange dagligt. OG de elsker det der udeliv smiley I går holdt de Kurt med selskab mens han lugede på gårdspladsen og idag har de været med mig i haven. Så nu er det sovetid og jeg kan lige nå en opdatering her.

Trille er lidt større end trillingerne og hun forsøger at være øverst når der skal leges i bunke. Men det går ikke altid som hun vil og jeg har flere gange set de små ovenpå hende. Og kniber det for de små, så regulerer vi lidt med afledning og leg hvis hun bliver for fræk!

Trillingerne har fået navne og de skal hedde Viola, Cookie og Charlie efter de nye ejeres ønske. Vi har så sat lidt korte navne med U foran, så vi kan holde styr på kuldene. Det er endnu ikke besluttet hvem af pigerne der får hvilket navn, vi har lidt tid endnu før det skal besluttes. Lige nu observerer vi og prøver at bestemme os til, hvilken af pigerne vi mener der vil egne sig bedst til mulig udstilling og hvilken der vil være bedst til en stor dreng og muligvis agility på sigt.

Og så er der her friske stemningsbilleder fra haven og gården: