I går var det blevet tid til at hvalpene skulle til dyrlægen. De er nu chippet, vaccineret, øjenlyst og er blevet sundhedsundersøgt. Vi skulle helt til Næstved, så det var en tur på 1 1/2 time hver vej. Dernedad var der lidt uro og hylen og en lille smule savlen og utilpashed.

Charlotte, som skal have Charlie, stødte til dernede og var med inde hos dyrlægen, dejligt med lidt hjælpende hænder.

Alle 4 er sunde og raske og de er frie på øjnene.

Turen hjem gik lidt bedre, de snorksov og virkede veltilpasse med det hele. Men dog lidt trætte…………

Idag har vi så været på tur til stranden. Det foregik også i bil først, og derefter blev de båret ned ad trapperne og gik så selv fra trappen igennem det høje græs og ned på stranden.
Så et helt nyt miljø og med masser af ting der lige skulle undersøges. To af dem fik dyppet poterne i havet, en bakkede op på en sten, og de fik alle spist lidt tang tror jeg….. Så var det retur til bilen, op ad trapperne (båret) og en kort køretur hjem igen.

Vi fik taget lidt billeder: