Blog Image

Kennel Elverlamshuset

DKK Agility Bornholm m.m…….

Dagbog Posted on Mon, September 28, 2015 12:42:48

Christine, Sif og Lassie har deltaget i agilitystævne i weekenden på Bornholm.

Det gik vist meget godt, her er hvad Christine skriver:

“Årets sidste AG stævne -( formentlig det sidste) gik til Bornholm. Det gik sådan at vi kender en disk klasse, men hold nu op hvor løb de godt alligevel. Synes at meget vi har øvet nu også lykkes til stævner, at der er mere man kan blive bedre til er også ok. Men der var også noget som gik rigtig godt. Sif fik to første pladser hvoraf en gav endnu en kl2 pind og Lassie fik også to første pladser hvor den ene gav en AG pind og dermed oprykning til kl3 Jeg er meget stolt af de to hundepiger, som bare har gjort det så godt.”

Her lidt billeder fra dagen, de to sidste er taget af Leif fra Teamsheltie på Bornholm. Lassie er blue merle og Sif zobel/hvid:


Og så har Anette og Cindy været til stævne i Taastrup, Anette skrev flg. i søndags:

“Igår var jeg til TAK Cup i agility i Tåstrup. Det gik rigtig godt- vi gik videre fra de indledende løb til A-finalen- hvor Cindy trods træthed løb nogle flotte løb.
Det blev til sølv i agility og bronce i spring.”


Vi er hammerstolte og ønsker stort tillykke til alle smiley



Der var 9, der var 8…….

Dagbog Posted on Sat, September 26, 2015 16:44:27

Og nu er der kun Blackbird tilbage hos os, og han bliver til ind i Oktober, fordi hans nye familie er på ferie.

De andre 3 fra Boybandet er rejst torsdag, fredag og idag og der tikker dejlige beskeder ind om god og rolig hjemfart og nysgerrige hvalpe der glade undersøger de nye forhold. En enkelt er ved at opdrage sin nye familie til at at yde en ekstra god service omkring spisning, men det er der ved at komme styr på igen. Tænk at være så glad og legesyg at man ikke har tid til at spise…………..

MEN det varer ikke så længe før vi får småfolk i huset igen. Emmely forventes at føde omkring d. 5/10.

Og idag spiste Ursula så langsomt at jeg nu er overbevist om at hun også er drægtig. Ursula føder om alt går vel omkring 1/11.

Nu hvor vi kun har Blackbird tilbage, benyttede vi muligheden for en vandretur til stranden og gik med ham i snor for første gang, og det gik så fint. Han blev selvfølgelig båret en stor del af turen, men han var rigtig dygtig smiley vi har det mest fantastiske sensommervejr heroppe på Odden, og så har vi besøg fra Jylland og der er dømt hygge.



HD fotografering

Dagbog Posted on Wed, September 23, 2015 13:44:35

I dag er Olivia og Crosby blevet HD fotograferet af min dyrlæge i Vig.

Billederne er sendt til bedømmelse hos DKK og resultaterne bliver registreret i hundedatabasen. Umiddelbart så det godt ud og jeg krydser fingre for at de er frie for dysplasi begge to.

Jeg vænner mig aldrig til det og var rystende nervøs, for man kan aldrig vide………

Crosby:
Olivia:



Strandtur i det gode vejr

Dagbog Posted on Mon, September 21, 2015 16:10:54

I dag stoppede vi hvalpene i bilen og kørte over til stranden i Sejerøbugten, dejlig strand helt fri for besøgende og med det dejligste rene sand.

Vores hvalpe får altid lov at løbe frit når forholdene tillader det og det gjorde de i dag. Ikke et øje dernede og en lille “koloni” af skarver var de eneste der gjorde os selskab.

Det var lidt farligt for et par af dem, men det gik hurtigt over og de endte med at spæne afsted langs vandet og undersøge alt inkl. ildelugtende tang, som lige skulle bæres afsted som det bedste bytte i verden……….

Vi fik taget lidt billeder:

PS igen bilkørsel uden problemer smiley



Dygtige Amanda og Osseau

Dagbog Posted on Mon, September 21, 2015 10:59:55

Igår fik jeg denne besked fra en stolt og glad mor (Anita):

Amanda og Osseau har været oppe i Championklassen i rally i Hillerød både lørdag og søndag og er nu kvalificeret til Årets Hund finalen, som er i Sorø til november.
Lørdag fik de 85 point og i dag søndag 96 point

Meget flot af dem og jeg bliver helt rørt og mindst lige så glad og stolt. Stort tillykke en flot præstation, og ekstra flot fordi i Hillerød er der virkelig gang i den og mange mange forstyrrende elementer.

Hvis jeg kan så kommer jeg og kigger/hepper til Årets hund finalen i Sorø.



Store afrejsedag

Dagbog Posted on Sun, September 20, 2015 11:25:10

I går lørdag rejste 4 af Fionas hvalpe. Det er lidt hårdt men de er rejst til super gode hjem og vi ved de har det godt.

De første meldinger er meget positive, køretur er gået godt og de er i fuld gang med at undersøge deres nye hjem hver især. En enkelt skal bo med kat, en er flyttet til storbyen Kbh. og to er flyttet til hjem der i forvejen har en voksen sheltie smiley På tirsdag rejser den sidste og så er der “kun” boybandet tilbage (de rejser også snart)……….

Vi ønsker god vind til alle og vil være glade hver gang vi hører nyt.

Tak for denne gang dejlige basser, vi nåede ikke alt men det meste og er især glade for vi har nået at få kørt lidt bil med jer, det prioriterede vi frem for en strandtur og det lønner sig ser det ud til, ingen køresyge hvalpe!!!!



Dyrlægebesøg

Dagbog Posted on Wed, September 16, 2015 13:08:58

Idag kørte jeg afsted til Næstved med 9 hvalpe i bur bag i bilen. Vi har trænet lidt i bilkørsel og det lønnede sig. Ingen køresyge eller utrygge hvalpe, en enkelt peb lidt men det stoppede ret hurtigt.

Da jeg åbnede for dem efter 1 1/2 times kørsel lå de og sov.

De kom ud i en hvalpegård jeg havde med, og fik lidt vand og veterinærsygeplejersken dryppede deres øjne. Så op i det transportable store stofbur og ind til Jens.

Der var lidt larm fra dem derinde, men nok mest fordi de var spærrede inde i buret, men efterhånden faldt der ro over feltet og de blev sundhedsundersøgt, vaccineret, chippet og øjenlyst.

Herefter ud i hvalpegården igen, hvor de fik den medbragte mad, og selvfølgelig blev kigget på og kælet med af andre med ærinde hos dyrlægen. En stor Grand Danois kom også og hilste på, den smukkeste blå tæve jeg har set længe…………og en bomuldshund ville også hilse på de små, (eller også var det ejeren der blev draget mod dem).

Nåh men de blev alle erklæret sunde og raske og helt frie for arvelige øjensygdomme, og hurra for det, for det er ikke altid en selvfølgesmiley

Og så gik turen hjemad, og igen fuldstændig ro på bagsmækken og INGEN køresyge!
Nu fiser de rundt og har helt glemt at de er blevet vaccinerede og har optjent “retten” til at tage en stille dag idag smiley
De første 4 rejser allerede på lørdag………..

(PS Crosby var med og blev også øjenlyst, igen med en fri attest)



Det første kødben

Dagbog Posted on Tue, September 15, 2015 11:09:14

I dag fik hvalpene deres første kødben. Lækre hesteribben, en god størrelse ben til små hvalpe og med masser af kød på.

De blev serveret i haven og der var ikke en eneste af hvalpene der var i tvivl om hvad der skulle ske….. de susede frem og tog et hver, (jeg styrede det lidt så alle fik et ben).

Der var lidt uro undervejs, hvor en prøvede at snuppe det fra en anden, så blev den vist vintervejen meget klart og tydeligt. Herefter skred den indenfor og spiste sit ben og en anden fulgte trop, men resten blev liggende udenfor og de spiser stadig, så der er lidt ro til at lægge de billeder ind det lykkedes at få taget;



I går var alle 9 med på en køretur til Nykøbing, det gik fint kun en enkelt af hvalpene var utilfreds med kørslen, han brokkede sig højlydt. Men det hjalp med min finger at bide lidt i …… Vi varmer op til den lange tur imorgen til Næstved !



« PreviousNext »