Blog Image

Kennel Elverlamshuset

Dyrlægebesøg

Dagbog Posted on Wed, December 20, 2017 20:24:25

Idag kørte jeg til Øjendyrlæge Tommy Hardon i Haslev med alle hvalpene. Der er ca 1 1/2 times kørsel hver vej og det var hvalpenes første køretur.

Vi kørte hjemmefra lidt over 12 og var først hjemme igen 1830. En laaang tur i bur og med begrænsede udfoldelsesmuligheder, men de klarede det super flot. Ingen køresyge men megen brok, for de måtte i bur. 5 hvalpe i buret bag i bilen, 3 i et stofbur på bagsædet og 2 i et andet bur også på bagsædet, så var de fordelt med god plads til dem allesammen. MMMMEN brok og hyl og larm i mine ører on and off til Ringsted, så faldt der ro over flokken. Vel fremme var jeg noget spændt på om de havde været køresyge, men det havde de ikke.

Så blev de flyttet over i det store stofbur og blev kørt ind i klinikken, og her var de så mens de alle blev undersøgt af Tommy en efter en. Der var en aspirant med idag, som er under oplæring til at blive uddannet til Øjendyrlæge, derfor tog det ialt 3 timer før vi var færdige. Til gengæld er hvalpene blevet meget grundigt undersøgt smiley Iøvrigt var det lidt sjovt, fordi den søde aspirant hed Louise og viste sig at være datter af en af mine filteveninder fra gamle dage. Ja verden er lille og Louise blev selvfølgelig inviteret herop hvor hun må låne vores sheltier til at øve sig på hvis hun får behov for det.

Alle 10 hvalpe er sunde og raske. Olivias 5 hvalpe er øjenlyst frie for arvelige øjensygdomme. Emmelys drenge har CRD i meget mild form (ingen betydning), Miss Moneypenny er øjenlyst fri.

Tommy (Øjendyrlægen) tog billede af den ene af drengenes øjne, hvor man kan se det lyse område på nethinden, som er det man kalder CRD. Når han gror til og får mere pigment på bagsiden af øjet, vil det lyse område forsvinde.

Den hvide plet er papillen, synsnerven. Det er et par meget fine øjne med fin fordeling af blodkar, så derfor deler jeg meget gerne billederne hvis nogen skulle have lyst og interesse i at se dem:


Nu er der fodret og hvalpene snorksover, alt er iorden og de er også blevet vaccineret ikke at forglemme!



Julestrandtur i Ishøj

Dagbog Posted on Mon, December 18, 2017 10:46:44

I går var Didi og jeg afsted til årets julestrandtur i Sheltieklubben. Jeg stod for arrangementet sammen med Hanne Hedegaard, og jeg var da lidt spændt på om alle mødte op. Men 3 afbud blev det til, pga sygdom hos ejer og hunde. Til gengæld mødte der flere op end der var tilmeldt, så vi endte med at blive 37 personer med ialt 37 hunde, heraf 34 sheltier, 2 border collier og en enkelt collie.

Vi gik en dejlig tur på stranden og det er bare så dejligt med så mange hunde, som færdes sammen i god ro og orden. Et par hanner brummede lidt af hinanden, men det var så også det. Alle andre spurtede rundt på opdagelse, nogle i snor men rigtig mange løb frit, mens de tobenede fik en hyggelig sludder.

Ishøj Strand er perfekt til at gå tur med så mange hunde. God plads, rimelige stier også til gangbesværede og så var vi heldige med vejret.

Efter gåturen endte 23 af os på restaurant Hummeren, som havde forberedt dejlig gløg og lækre æbleskiver til os og vi havde hele førstesalen for os selv.

En dejlig dag sluttede ved 16 tiden og vi kunne vende næsen hjemad.

Tusind tak for de fine blomster jeg fik og glædelig jul og godt nytår til all



Emmely og Olivias hvalpe 6 uger

Dagbog Posted on Fri, December 15, 2017 16:04:55

De suser rundt sammen alle 10 og har det fornøjeligt. De leger, slås, undersøger og får daglige udfordringer og nye ting at lege med. I den forgangne uge har de spillet på klaver, hoppet på balancepude, vippebrædt og været udenfor rigtig mange gange. Vi renlighedstræner og benytter vores gård flittigt.

Forleden kom skorstensfejeren forbi i fuldt ornat, det var da meget spændende.

Og ja det går som det skal det hele, vi forundres igen over hvilken fart der er på udviklingen af hvalpene, de kan rigtig meget allerede. Vi lærer dem nogle kaldelyde, og så kommer de susende fra nær og fjern, meget handy når de skal have mad fx eller vi skal have dem ind fra gården.

DKK’s chipper har været her idag og sat chip i de små. Det gik helt fint, kun lillefisen brokkede sig, men hun har heller ikke så meget at stikke i.

Mister Moore er til salg, øvrige hvalpe er reserveret.

Friske billeder taget idag, for flere billeder henvises til fotoalbummet på hjemmesiden, der er link dertil på forsiden.



Dansekvintetten nu 4 uger

Dagbog Posted on Sun, December 03, 2017 16:18:09

De 5 dansebabyer er også med fuld fart i poterne og de vil i verden frem….De er meget sammen med Bondbabyerne, leger og undersøger og ja har det godt. Deres base er i soveværelset, hvor de trækker sig tilbage til når de vil sove. Men de har fri adgang til resten af huset og vi er rigtig godt tilfredse med dem allesammen.

Alle 5 hvalpe i kuldet er reserveret



Bond babyerne er nu 4 uger

Dagbog Posted on Sun, December 03, 2017 14:58:59

Der er fart over feltet nu, de suser rundt i HELE stuen, både spisestue, stor stue og soveværelset. Og Emmely forsøger at holde styr på dem, og egentlig med pænt held, for de elsker stadig en pattår hos hende.

De er på to måltider dagligt nu, og vi skal snart introducere det tredie måltid som er kallun. De får lige nu et måltid med opblødt Olivers kornfri hvalpefoder og et med hakket oksekød med grøntsager, vitaminer, mineraler og olie. Og de spiser det hele med god appetit.

Alt undersøges og jeg er igang med at kaste lidt om ørerne på dem, så de vænner sig til pludselig larm. Indtil videre ingen reaktion andet end sund nysgerrighed.

Vi mangler at finde nye hjem til Mister Moore og til Mister Bond, to lækre tricolour drenge:


Øvrige hvalpe herunder er reserveret:



N4, 3 uger

Dagbog Posted on Sun, November 26, 2017 18:53:58

Olivia og Erics 5 hvalpe er også rundet 3 ugers alder. Det gjorde de igår lørdag. Alt er vel hos dem, de har fået lidt mere plads at være på og de suser også rundt og leger og bider lidt i hinanden….

Der sker nye ting hver dag med de små, der er kommet lyd på og der foregår af og til en hel lille dialog imellem dem.

Vi har haft mange besøgende og der er en blue merle han der søger sit nye hjem, øvrige hvalpe er reserveret.

Friske billeder fra idag:



M4, 3 uger

Dagbog Posted on Sun, November 26, 2017 17:47:19

Så blev de lige 3 uger i torsdags, de 5 små lækre bondbasser. Der nu går sikkert rundt og derfor er flyttet ind i stuen, hvor de vil være tæt på fjernsyn, radio, og masser af anden god støj, så de stille og roligt kan vænne sig til husets lyde. Idag blev der lige støvsuget rundt om dem, og både Alicia og Didi har fået lov af Emmely til at hilse på de små. Så nu vil deres område vokse og for hver dag kommer de længere omkring i stuen.

De spiser lidt af den mad jeg serverer, men de er stadig mest glade for Emmelys mælk.

Og så har vi haft flere på besøg, og de 3 af hvalpene er helt sikkert nu reserveret til nye gode hjem.

2 tricolour hanner mangler at finde deres nye fremtidige hjem.

Lidt friske billeder:




Sheltieklubbens Juleudstilling

Dagbog Posted on Sun, November 26, 2017 16:35:49

Igår tog jeg hjemmefra kl 7 med Falke og Smilla for at deltage i Sheltieklubbens juleudstilling i Fensmark.

Dommer på dagen var Cathrina Dunne fra Irland, som selv er opdrætter af Shetland Sheepdog.

Det var spejlglat de sidste 10 km før vi nåede frem til hallen, og en uheldig cyklist var væltet i en rundkørsel. Jeg tilbød min hjælp, men hun kom selv på benene igen, og så var jeg advaret, for ganske kort derefter havde bilen meget svært ved at holde kontakten til vejbanen, trods firehjulstræk og vinterdæk. Fik gearet ned i en fart, og tog det sidste stykke i sneglefart……så vi kom frem i god behold.

Fik pakket ud og vel inde i hallen fik vi os bænket ved ringside.

Der var en hyggelig og rar stemning, så selvom jeg var meget træt, så var det dejligt at blive mødt med knus og kram fra mange af sheltievennerne.

Emma kom også med hendes forældre, og hun har vist en svag plet for Falke, så der skulle kun et spørgsmål til, så blev det hende der fremviste Falke, og det var jeg meget glad for, mine fødder driller mig for tiden og så kunne jeg spare lidt på energien til at fremvise Smilla i åben Klasse.

De klarede det supergodt Emma og Falke, men dommeren “nøjedes” med at give ham Very Good og en samlet placering som nummer 4 i juniorklassen (ud af 8).

kritikken lød således:

almost 1 year old male, quite strong male, overly long in foreface, ears quite, waide set, chest a little narrow and crossing over in front on the
move, quite long in back, rear angulation okay, for me a little strong all
over, nice intense black coat with rich tri markings


Og så fik vi besøg af Inge med Pieya og Karma, af Bjørn (Janus’s far), af Tina og Christian (Jay og Woody’s mor) og så var Denise der med sin familie for at sælge lidt aloe vera produkter til hunde (og mennesker). Dejligt at nogen fulgte min opfordring til at komme forbi….

Dommeren gav sig god tid, så det blev et pænt stykke “over middag” før det blev Smillas tur til at blive bedømt. Jeg tror vi var 10 i Åben klasse, og hun gik så fint, meget smukt fik jeg at vide fra ringside. Så jeg var lidt spændt på hvad dommeren syntes om hende.
Hvis ikke jeg tager meget fejl, så tog det ca 1 time at bedømme klassen og jeg var faktisk imponeret over at Smilla stadig ville stå pænt og bevæge sig som ønsket, det er længe at være inde i ringen. Men EXC blev det til og en meget fin kritik syntes jeg selv:

3 years old female, very well zabel female, up to size, excellent ear carrige
correct stop nice eye good underjaw, well laid back shoulders, correct front,
nice topline, nice length of tail, moved cleanly very alert expression when
she used her ears very pretty

Har desværre ikke noget billede af hende, da fotografen selv var i ringen med hende.

O
g så kørte bussen hjemad og nåede Lumsaas godt 12 timer efter den var kørt hjemmefra. Hold da fast hvor var jeg glad for at Kurt havde lavet det meste af aftensmaden, og hvalpene havde han passet super flot. Han er sågu en perle den mand.

Undervejs var der 3 opdrættere der havde lavet kaffe og kage til alle på udstillingen, det var et populært initiativ, tak for dejlig kage.

Og stort tillykke til de heldige vindere smiley



« PreviousNext »