Blog Image

Kennel Elverlamshuset

God vind til G5 kuldet

Dagbog Posted on Tue, November 24, 2020 12:31:10

Ja så kom dagen igår, hvor de tre af G5’erne rejste hjemmefra. Har heldigvis allerede fået gode tilbagemeldinger fra de nye ejere.

Inden vi fik sendt alle ud i verden, var vi forbi Rikke Wriedt K9 Performance til et lille tjek af dem alle og mor Didi. Og vi fik pæne ord med på vejen fra Rikke og de var stort set alle helt iorden, kun vores egen Gracie blev “rettet” lidt i nakken og Arthi havde også en lille bitte smule der blev klaret af Rikkes kyndige hænder.

Det har været et lidt specielt kuld for os at have, dels pga det var Didis allersidste hvalpe, men også fordi mor Didi har været så fantastisk til at passe dem, at vi virkelig skulle arbejde på at få sat system i maden. Halvdelen af gangene vi fodrede gad de ikke have noget og når Didi så kom ind til dem, så stod de klistret på mælkebaren….. Virkelig nogle patunger! Nåh men det lykkedes til sidst og de spiser som de skal.
Iøvrigt tror jeg Didi nyder freden, nu hvor hun kun har Gracie at tage sig af, igår snorkede hun hele aftenen inde på vores seng.

Nu vil vi ønske rigtig god vind til Girah, Arthi og Merle (Gloria).



Tæve til omplacering

Dagbog Posted on Tue, November 17, 2020 17:03:00

Luna på 2 1/2 år søger en ny familie. Pensionister med hus og have vil blive foretrukket, da Luna gerne fortæller hvad hun mener om verdenssituationen. Og så vil Luna gerne have meget opmærksomhed, så et hjem uden andre hunde vil være bedst for hende, hun kan sagtens med andre hunde, men har været vant til at være i centrum og det skal hun fortsat kunne være.

Pris kr 6000.

Ring 41425679 for flere oplysninger.

LUNA HAR FÅET NYT HJEM



Sunde og raske hvalpe

Dagbog Posted on Tue, November 17, 2020 12:46:45

Idag har vi været hos dyrlæge Jens i Køge, for at få hvalpene øjenlyst, sundhedsundersøgt, chippet og vaccineret. Køreturen derned og hjem gik over al forventning, vi havde halvbror Falke med også fordi han snart skal parre Chili, så en frisk øjenattest er god at have. Og de nærmest lå ovenpå ham og ved siden af ham det meste af vejen. En dejlig støtte at have, når man skal på udflugt mod for hvalpene ukendte horisonter….

Alt var i den bedste orden, alle var frie på øjnene, sundheden i top og begge hanner havde testiklerne på plads, så kan vi ikke ønske os mere.

Nu kører vi på den sidste uge og skal stadig nå en del, inden de rejser hjemmefra på mandag. Som noget nyt aflægger vi lige et besøg hos Rikke Wridt K9 Performance for et tjek af hvalpe og mor, det sker på fredag. Torsdag får vi besøg af et par venlige fremmede hunde, og så skal vi øve sele og køre lidt mere i bil…..



G5 kuldet snart 7 uger gamle

Dagbog Posted on Sat, November 14, 2020 17:14:24

Vi har haft travlt den sidste uge med at give hvalpene lidt flere udfordringer.
De suser afsted ud i have og i gård og kommer vidt omkring. Men de skal også opleve andet ud af huset, og idag var vi på stranden i bil ned for enden af vejen og så ned ad trappen og på opdagelse. Det gik rigtig fint, selvom der var flere andre på stranden i det gode vejr, men vi fik da taget lidt billeder af mor Didi og de fire små.

Forleden dag fik de udvidet legeområdet til også at indbefatte udestuen, hvor vi har hængt en sansegynge op, som de alle 4 straks fik indviet. Og tunnellen har de også taget i brug.

Idag lykkedes det også at have Cutie sammen med dem for en stund, det gik rigtig godt.

På tirsdag drager vi til Køge til øjendyrlægen, hvor de også skal chippes og vaccineres. En længere tur på knap 1 times kørsel. Og så varmer vi lige så stille op til at prøve sele og måske halsbånd inden de 3 rejser hjemmefra på næste mandag, Gracie bliver her. Vi skal også have besøg af Inge, Karma og Dion, som elsker hvalpe…..

Herunder lidt blandede billeder fra have og strandtur:



G5 kuldet 5 uger

Dagbog Posted on Mon, November 02, 2020 11:56:48

Hold da op hvor går det stærkt nu med de 4. Fuld fart over gulvet og de er nysgerrige og undersøger alt. Vi har nedlagt hvalpegården og de har nu hele stuen at boltre sig på.
Vi forbereder at de snart skal have små ture udenfor også, men vejret driller med regn…..

De tager pænt på, og spiser nu 3 måltider pr dag, 1 med opblødt tørfoder og 2 med råt kød.

Alt er vel her og vi glæder os til nye besøg i slutningen af ugen.



G5-kuldet 4 uger

Dagbog Posted on Mon, October 26, 2020 18:12:04

Idag er de blevet 4 uger gamle, de sødeste firlinger.
Der har været besøg til dem alle, og nu skal de bare gro til og opleve en masse her hos os.
Vi er i fuld gang med at give dem gode oplevelser. De suser rundt i stuen og er allerede meget mobile. Synes det går lidt stærkt, men Didi har fuldt styr på dem også når de er i hver sin ende af stuen. Hun er stadig meget tålmodig og god, står pænt stille mens alle 4 får en tår mælk og hun holder øje, soignerer og er bare en super mor. Hun tager også pænt imod besøgende og gerne helt ude ved hoveddøren, så hun er sikker på hun får al den klap og kæl, som hun synes bør tilfalde hende…..

De små gror også som de skal, alle vejer nu fra ca. 1100 til 1250g. De spiser godt, vi har introduceret det rå kød for dem og der blev spist op.

Vi har lidt friske billeder:



G5 kuldet 3 uger

Dagbog Posted on Sun, October 18, 2020 15:27:58

Imorgen runder de små 3 ugers alder. Der er gang i dem og nu også med lyd….det er nu det rigtig sjove begynder. I næste uge holder de flyttedag ind til stuen, og så skal der nok komme mere fart under deres poter. Lige nu øver de sig i at gå og holde balancen og de har også små “kampe” hvor de afprøver deres egen formåen. I slutningen af næste uge starter vi med de første besøgende, det glæder vi os til. 

INGEN LEDIGE HVALPE



Årets hund i Rally i DKK del 2

Dagbog Posted on Fri, October 16, 2020 15:56:19

Mette og Bogie deltog også i Årets hund i Rally og her er hvad Mette skrev efterfølgende:

“I går var Boogie og jeg til finalekonkurrencen i Årets Hund Rally 2020 og min lille Stjerneløve blev nr 7 i Ekspertklassen.
Tusind tak Boogie, jeg er mega stolt at dig og det var en fantastisk stor oplevelse at være med til min første Årets Hund Konkurrence”

Stort tillykke til Mette og Boogie. Boogie kan det ved jeg, men Mette har overrasket mig med sit mod. At hun så også er så dygtig, ja jeg er fuld af beundring, det er rigtig godt gået.



« PreviousNext »