Idag er de blevet 4 uger gamle, de sødeste firlinger.
Der har været besøg til dem alle, og nu skal de bare gro til og opleve en masse her hos os.
Vi er i fuld gang med at give dem gode oplevelser. De suser rundt i stuen og er allerede meget mobile. Synes det går lidt stærkt, men Didi har fuldt styr på dem også når de er i hver sin ende af stuen. Hun er stadig meget tålmodig og god, står pænt stille mens alle 4 får en tår mælk og hun holder øje, soignerer og er bare en super mor. Hun tager også pænt imod besøgende og gerne helt ude ved hoveddøren, så hun er sikker på hun får al den klap og kæl, som hun synes bør tilfalde hende…..

De små gror også som de skal, alle vejer nu fra ca. 1100 til 1250g. De spiser godt, vi har introduceret det rå kød for dem og der blev spist op.

Vi har lidt friske billeder: