Blog Image

Kennel Elverlamshuset

HTM, Freestyle og Rally

Dagbog Posted on Mon, November 07, 2016 17:45:27

Anita og Osseau har fået gang HTM og i Freestyle. Og hvad er det så for en størrelse kunne man fristes til at sige?

Der ligger et link på vores hjemmeside, til DKK’s officielle side vedr. disse discipliner, men kort fortalt så er det noget med dogdancing.

Og i Lørdags var der konkurrencer på Garbogaard med deltagelse af Anita og Osseau. Her er hvad Anita har skrevet efterfølgende:

Osseau har fået ny titel i dag – HTM 1. Vi blev nr. 3 i HTM 1, fik 3 Q-point og har dermed ialt 13 point.
Vi var også oppe i Freestyle 1. Her blev vi nr. 5 og fik dermed 1. Q-point – dygtige hund”

Hjertelig tillykke til jer, det bliver spændende at følge jeres videre færden ud i danseverdenen smiley

Søndag satte Osseau så retningen mod Herning sammen med Amanda. De havde kvalificeret sig til konkurrencen om Årets hund i Rally Championklassen. Her er hvad Amanda har skrevet om oplevelsen:

I dag har jeg og Osseau været i Herning til Årets Hund finalen i Championklassen i Rally. Vi lå på en 13 plads, og min forventning med dagen var da klart at vinde, da jeg ikke er det mindste i tvivl om at vi kan! Da jeg så banen skruede jeg gevaldigt ned for forventningerne, den var ikke for tøsedrenge, men helt bestemt en finalen værdi!!
Osseau klarede det efter omstændighederne fantastisk! Det var et andet underlag vi varmede op på, der var kamera og masser af fin pynt rundt omkring! Han syntes det var meget svært, men da vi først kom i gang, ved omkring skilt nr. 9 gik det super! Vi endte på en samlet 12 plads! Til den officielle prøve som var bagefter, gik Osseau helt suverænt! Men jeg chancede et skilt, som vi så desværre mistede! Så vi endte med 87 point og en 5 plads. Hvis jeg enten havde lavet øvelsen om eller dommeren ikke havde set det, ville vi have fået 94 el 97 og en 2. Plads. Men skidt med det vi vinder bare næste gang!!! Elsker min blå stjerne! Han er helt fantastisk og unik!!!”

Stort tillykke til Amanda og Osseau smiley



ISAC 2016

Dagbog Posted on Mon, November 07, 2016 17:31:22

Fra fredag til og med søndag har der været afholdt Internationalt Sheltie Agility Mesterskab i Tyskland, med deltagelse af flere dygtige danske ekvipager.

Det er et stort mesterskab med 450 tilmeldte.
Fredag var det Hold der var i vælten, lørdag individuelle løb i både agility og spring delt op i klasserne 1 til 3. Og søndag var der individuelle semifinaler og finaler. Alt med mulighed for livestream, så jeg sad klistret til skærmen og kiggede med.

Vi havde to hunde der deltog, Dina og Peerie som begge løb med Julie i kl. 1. Dina er ejet af Julies mor Hedvig, som også var med som supporter i Lübeck.

De løb rigtig stærkt i alle løbene, men Peerie blev vist nok disket i det meste. Lidt for meget fart, men med gode løbefelter efter hvad jeg kunne forstå på Julie.
Dina blev også disket nogle gange, men hun præsterede når det virkelig gjaldt og løb med sejren i individuelt Spring om lørdagen, helt fantastisk flot.

Her et billede af Dina med roset og flag: (med endnu en dansker på 2. pladsen)
Der var lidt usikkerhed om hvorvidt de ville få mulighed for at være med i finaleløbene søndag, men heldigvis fik de lov at starte og endda som de første på banen. Finalen blev løbet af både kl. 1, 2 og 3. Ensbetydende med, at de var oppe imod rigtig mange meget dygtige sheltier, så da de havde løbet et fejlfrit og meget flot løb, blev de sat på en stol som foreløbige vindere. Der gik lang tid før de blev slået men de endte på en 8. plads samlet. (De var bedst i kl1) smiley Der var 3 danske ekvipager med i finalen, meget flot.

Herunder et billede af Julie og Dina mens de venter på om de bliver “slået”. Jeg syntes det er et skønt billede…..:

Hjertelig tillykke, vi er megastolte af jer smiley