Kennel Elverlamshuset

For både Emma og Frodos, og Sofie og Thorbjørns hvalpe. Begge kuld trives fint. Emmas små er som sædvanlig tykke og fede og gror hurtigt. Sofies er lidt mindre og lidt langsommere i væksthastighed, men også trinde og fint i stand.

De har alle åbnet øjnene og er så småt ved at åbne for hørelsen også. Og de er på vej rundt i kassen på vaklende små ben, og om ca. en uge vil der være meget mere fart over feltet og de skal så have mere plads (de får stuen). Mødrene nyder at de kan forlade dem af og til og holde pause, selvom der selvfølgelig vogtes over de små. Ingen af de andre tæver får lov at komme for tæt på……….

Her er lidt billeder af begge kuldene:

Emilie og Frodos sekslinger er nu også rundet en uge. De har alle mere end fordoblet deres fødselsvægt, de krabler rundt i fødekassen og er såmænd også begyndt at larme noget hvis de vil have mad. Emilie patter dem jo af, og tillader sig nu at forlade dem for korte stunder. Men det tager lidt tid for seks hvalpe, at finde til den rette pat, når hun kommer tilbage til dem, og det er i den forbindelse de er begyndt at larme. Gudske lov er Emilie meget tålmodig med dem, og det lader til at alle 6 trives i fineste stil.

Lidt billedre fra idag, selvom de er svære at fotografere:

Igår fik vi hyggeligt besøg til Rosa og Ivanhoes hvalpe. Det er altid hyggeligt med besøg til de små. Roen sænker sig over stuen og vi sidder alle på gulvet rundt omkring og leger med hvalpene, mens vi får en god snak om alt muligt vedr. hvalpe, anskaffelse af hvalp o.s.v. Og når vi er ømme i bagen rykker vi op til bordet og snakker videre om alt hvad der nu kan være at drøfte når man gerne vil tilføje en hvalp til familien.

Hvalpene var trætte da gæsterne var gået og der var totalt ro det meste af aftenen.

Det er nu besluttet at Fuzzy skal til Mikkel, som glæder sig til endelig at få den hvalp han har drømt om længe.

Fiona skal til Lotte og hendes familie. Lotte har ventet længe på at hendes drøm skulle gå i opfyldelse.

Fanny bliver her, for hun ligner sin oldemor Anna så meget at vi IKKE kan sælge hende. Dem der kender Anna ved helt sikkert hvorfor vi beholder Fanny

De fik deres første måltid idag, som de spiste rub og stub af, før de tog endnu en skraber:

Emmas hvalpe er bare søde. Hun passer dem flot som hun plejer, og de gror og trives fint.

Det går stille og roligt her i hundehuset, vi keder os ikke. Der skal skiftes tæpper, hvalpene skal nusses, mødrene luftes og fodres.

Desuden arbejder vi jo med tidlig neurologisk stimulering af hvalpene, og det betyder de er i hænder hver dag enkeltvis og vendes og drejes og kildes imellem tæerne. De stritter lidt imod til en start, men efterhånden når de har prøvet det nogle gange, slapper de helt af og det virker som om de nyder denne stimulering. Dette foregår fra dag 1 og den tid de er her hos os. Det ændrer lidt karakter når de begynder at udforske verdenen (i første omgang stuen), så suppleres der med alt hvad vi kan finde på der larmer eller bevæger sig. Men det fortæller vi om til den tid.

Her lidt billeder af hvalpene. Desværre klarede tæve nr. 1 sig ikke. Vi mistænker en defekt i hendes mave/tarmsystem. Hun var den mindste og med mindst vægtøgning på den første uge, så måske der var en sammenhæng:

Den første uge er fløjet afsted. Sofie har fundet ud af hvad det vil sige at have 2 små hvalpe at passe på.

Hun forlader dem ikke gerne længe ad gangen, men vil alligevel meget gerne følge med i hvad der ellers sker i huset. Hun nægter at spise andre steder end lige ved siden af hvalpekassen, så hun får “special delivery” i egen spisestue…..

Mor og børn har det godt.

Herunder lidt billeder af de to hanner 1 uge gamle:

Så kom den tidlige morgen hvor Emilie syntes der skulle fødes. Hun har holdt os hen i mange dage. Temperaturen gik ned for næsten en uge siden til 37, så steg den, så faldt den og sådan blev det ved indtil jeg holdt op med at tage den. For det var da kun til at blive helt rundtosset af…..

For Emilie havde det fint, det kneb lidt med appetitten de sidste dage, men alt andet var ganske OK. Liv i maven hver dag og kraftige bevægelser langs begge sider af hendes tykke mave, og hendes yndlingsposition var til slut på ryggen med hele den tykke bug i vejret i total afslapning. Lige indtil tirsdag nat, da holdt hun mig vågen længe. Ud og ind ville hun, og hvis jeg ikke stod op og lukkede hende ud, så stillede hun sig hen over mit hovede til jeg kravlede ud af dynerne og gjorde som hun ville…. Hele dagen igår foregik på samme måde, men ingen veer. Fødekassens indhold blev vendt op og ned adskillige gange, og til slut (kl 01)lagde vi os til at sove, hende i kassen jeg på gulvet ved siden af på en madras. Og jeg gik ud som et lys og vågnede ved at der lød hvalpehyl fra benenden af min madras (kl 0430). Gud hjælpe mig om hun ikke havde født de første 2 hvalpe på min dyne i stor stilhed indtil de små afslørede hende…………….

Så mig op, tilbage i kassen med hende og hvalpene og så gik det ellers derudaf med at føde. 6 styks ialt, fordelt med 3 zobel/hvide og 3 tricolour. 2 tøser og 1 dreng i hver farve, så det kan da ikke være bedre.

Vi er lykkelige for at alt gik fint, for faktisk havde vi ikke kunnet komme til dyrlægen, da vi sneede inde igen i nat. Bonden har lige gravet os ud!!

Nå men I skal ikke snydes for et par billeder af hvalpene, som er tykke og trinde og alle med mere eller mindre hvide kraver. Og som I kan se på billederne har Emilie det fint og hvalpene ligeså, hun er en supermor:

Så rundede F2-kuldet de 3 uger idag. De stortrives og går rundt på vaklende ben, og mor Rosa passer dem til UG med kryds og slange. Fiona og Fuzzy har fulgtes ad i vægt de seneste uger og vejer nu 830 g., Fanny er lidt større og vejer 1015g.

Vi har lidt billeder af dem alle tre her:

Hen under aften besluttede Sofie sig til, at nu skulle hendes hvalpe fødes. Terminen var først på mandag, men når sådan nogen småfolk melder deres ankomst, ja så må man bare tage imod.

Hun fik 2 tricolour hanner på henholdsvis 150 og 195 g. De er dyb sorte i den sorte farve, og begge med mere eller mindre hvidt ved halsen. Fødslen forløb relativt let, det tog lidt tid, for det var Sofies første fødsel, men hun virkede ikke besværet på nogen måde. Måske hun har talent for at føde, ligesom hendes mor Flora.

Mor og børn hviler sig, og alt er OK. De vil fremover hedde H2-kuldet.

Herunder et billede af de 2 hanner: