Så kom den tidlige morgen hvor Emilie syntes der skulle fødes. Hun har holdt os hen i mange dage. Temperaturen gik ned for næsten en uge siden til 37, så steg den, så faldt den og sådan blev det ved indtil jeg holdt op med at tage den. For det var da kun til at blive helt rundtosset af…..
For Emilie havde det fint, det kneb lidt med appetitten de sidste dage, men alt andet var ganske OK. Liv i maven hver dag og kraftige bevægelser langs begge sider af hendes tykke mave, og hendes yndlingsposition var til slut på ryggen med hele den tykke bug i vejret i total afslapning. Lige indtil tirsdag nat, da holdt hun mig vågen længe. Ud og ind ville hun, og hvis jeg ikke stod op og lukkede hende ud, så stillede hun sig hen over mit hovede til jeg kravlede ud af dynerne og gjorde som hun ville….
Hele dagen igår foregik på samme måde, men ingen veer. Fødekassens indhold blev vendt op og ned adskillige gange, og til slut (kl 01)lagde vi os til at sove, hende i kassen jeg på gulvet ved siden af på en madras. Og jeg gik ud som et lys og vågnede ved at der lød hvalpehyl fra benenden af min madras (kl 0430). Gud hjælpe mig om hun ikke havde født de første 2 hvalpe på min dyne i stor stilhed indtil de små afslørede hende…………….
Så mig op, tilbage i kassen med hende og hvalpene og så gik det ellers derudaf med at føde. 6 styks ialt, fordelt med 3 zobel/hvide og 3 tricolour. 2 tøser og 1 dreng i hver farve, så det kan da ikke være bedre.
Vi er lykkelige for at alt gik fint, for faktisk havde vi ikke kunnet komme til dyrlægen, da vi sneede inde igen i nat. Bonden har lige gravet os ud!!
Nå men I skal ikke snydes for et par billeder af hvalpene, som er tykke og trinde og alle med mere eller mindre hvide kraver. Og som I kan se på billederne har Emilie det fint og hvalpene ligeså, hun er en supermor:
 |
 |
 |
