Blog Image

Kennel Elverlamshuset

Opdatering til hjemmesiden

Dagbog Posted on Sun, March 04, 2018 12:15:13

Hjemmesiden trænger til lidt opdatering med nye hunde der skal tilføjes, og i den anledning har jeg ledt lidt efter billeder af et par af de nye tæver.

Alma og Alicia, to blå lidt store piger, som er efter Quinnie og Smokey.
Slægtskabet fornægter sig ikke, se lige her;

Først de to piger, Alicia til venstre og Alma til højre på billedet.


Og her hovedbillede af AliciaOg af Alma
Og her kommer så lidt billeder af Mor Quinnie:


Og de to er lige så sundt og godt bygget som deres mor. Begge er frie på øjnene, har HD A (frie), er frie for MDR1 og så er de kvikke og med et dejligt drive. Alicia har haft et kuld dejlige hvalpe, og vi håber på hvalpe efter Alma og Svante i starten af Maj tror vi det bliver….
Så snart webmaster når til opgaven, vil hjemmesiden blive opdateret med Alicia og Alma.



Kaninslæb dag 8

Dagbog Posted on Sat, March 03, 2018 22:50:39

Idag var Didi og jeg for 8. gang i skoven og træne Kaninslæb, sammen med kaninslæbsholdet.
Vi får jo undervisning i Kårup Skov ved Fårevejle, mhp at komme til prøve i kaninslæb d. 27-28/4, en prøve som jeg har arrangeret for Sheltieklubben.

Vi er meget koncentrerede når vi lægger spor og efterfølgende går sporene og finder kaninen for enden af sporet. Og jeg er tilfreds med Didis fremskridt. Hun arbejder målrettet og fint det meste af tiden, og lader mig høre hvis hun er kommet af sporet, så stiller hun sig og gøer af mig, som om hun vil sige så fortæl mig da hvor det spor blev af….. og så kører hun rundt med hele hovedet og halsen i sporet, fordi hun syntes det er det mest lækre i hele verden sådan et spor med duft af død kanin.

Her lidt stemningsbilleder fra dagen:



Rallyresultat Hovsa

Dagbog Posted on Sat, March 03, 2018 22:22:40

Elverlamshuset’s Alfie, AKA Hovsa har været til året 2. rallyprøve idag. Det blev til 100 point, 2. vinder og Cert nummer to i Ekspertklassen.

Og herunder ses han med sin ejer Anne, et meget dejligt billede der siger alt. Han er en lille stjerne og de to har vist fundet melodiensmiley

Kæmpe tillykke, vi er så stolte og glade på jeres vegne.



Lidt hvalpeplaner

Dagbog Posted on Mon, February 26, 2018 11:14:10

Vi har lagt lidt planer og revideret på planen om at parre Sally. Hun må vente til næste løbetid, fordi hun er højløbsk nu. Og hvis vi parrer hende, så kommer der hvalpe lige midt i kaninslæbsprøverne i slutningen af April. Og det kan jeg ikke lige overskue at være to steder på en gang, så beslutningen er taget, og hun må vente.

Herunder kan den foreløbige plan ses med forbehold for ændringer…..

Kommende forårshvalpe:

Elverlamshuset’s Quinnie/Memus Professor Higgins. Er parret, mulighed for hvalpe midt i April i farverne blue merle eller tricolour.

Elverlamshuset’s Alma/Lyckoskallets Exakt Rätt. Blue merle og tricolour hvalpe.

Kommende sommerhvalpe:

Elverlamshuset’s Smilla/Poulsgaards Ivanhoe. Zobel/hvide hvalpe.

Kommende efterårshvalpe:

Elverlamshuset’s Sally/Poulsgaards Ivanhoe. Her vil komme zobel/hvide hvalpe.



Fine resultater

Dagbog Posted on Sat, February 24, 2018 00:09:59

Jeg har desværre været nedlagt af influenza som “resten” af den danske befolkning. Derfor lidt forsinket opdatering fra i søndags, men bedre sent end aldrig……

I søndags deltog Osseau og Amanda i en Rallykonkurrence på svensk grund, og her er et lille uddrag af hvad Amanda har skrevet på fb om oplevelsen:

“Efter turen til Sverige i går, er Osseau nu også blevet RLD N.?
? (Svensk rally begyndermester) han synes godt nok at det er røvsygt at gå rally med snor på og KUN på venstre side, så det udtrykte han naturligvis ved at gø! Så i første prøve blev vi trukket hele 25 point for GØEN!!! “.

Det skal lige pointeres, at Osseau er Super Champion i Rally på Dansk grund, og er alt for dygtig til en Begynderprøve, hvor han både skal gå med snor og udelukkende handles på venstre side. Men nu har han en svensk titel også, og min beundring for de to vil ingen ende tage. Det er som om de konstant er på udkig efter nye udfordringer…… og de klarer jo stort set alt med gode resultater. Osseau er blevet 11 år gammel og stadig frisk og frejdig og med god energi.TILLYKKE med den nye svenske titel smiley

Og Anne og Hovsa har også været til Rallykonkurrence i søndags. Her er hvad Anne skrev på fb:

“Så fik Hovsa og jeg da lige skudt konkurrence året i gang, ved dagens Rallyprøve hos Zakkai Hundecenter, hvor Hovsa inkasserede sit første Cert. i Expert klassen med 95 point, 4. Vinder på dagen? Lille stjernehund! “


Hjertelig tillykke også til Anne og Hovsa smiley



Måske Hugo/Quinnie hvalpe i vente til April

Dagbog Posted on Thu, February 15, 2018 16:57:02

Jeg er netop hjemkommet efter en tur til Sverige med Quinnie. Hun havde en date med Memus Professor Higgins, AKA Hugo, som bor hos Lotta og Mats kennel Shelteam.

Vi har anvendt Hugo en gang før i 2015, hvor han blev parret med Freja, og der kom dengang 3 fine hvalpe.

Vi har valgt Hugo som Quinnies partner denne gang, fordi han foruden at være megasød, smuk og med et dejligt temperament, også er sund hele vejen igennem. Se ham lige herunder, charme og masser af dejligt udtryk;

Om alt går vel, så håber vi på blue merle/tricolour hvalpe i April…… Jeg skal nok lave et bedre opslag med stamtavle o.s.v. senere når jeg ved om Quinnie er drægtig.



Årets hunde i Rally og LP i Sheltieklubben

Dagbog Posted on Tue, February 13, 2018 12:37:34

Vi må lige prale lidt. Årets hunde i Rally og Lp i Sheltieklubben har flere Elverlamser blandt vinderne. Jeg kender ikke det fulde resultat endnu, men foreløbig kan jeg offentliggøre følgende vindere:

I Rally Øvet klasse:
1.vinder Jessie og Cathrine.
3. vinder Tik og Birgitte.
4. vinder Hovsa og Anne.

Rally Ekspert Klasse:
3. vinder Lassie og Christine
4. vinder Andy og Kirsten.
5. vinder Hovsa og Anne.

Rally Champion Klasse:
2. vinder Osseau og Amanda

LP1:
2. vinder Hovsa og Anne.

Nu håber jeg bare det bliver muligt at indsende til Årets hund i Færdighedsprøver, HTM og Freestyle også. For her har vi sørme også nogle meget dygtige ekvipager med.

Hjertelig tillykke til jer allesammen fra Kurt og mig og alle hundevennerne her i Elverlamshuset smiley



Mathilde og Boogie til Rallyprøver

Dagbog Posted on Tue, February 13, 2018 12:25:26

I søndags kom dette indlæg på fb i Elverlamshvalpe fra Mette, som ejer Boogie:

“I dag var Mathilde på 10år til sine to første officielle rallylydighedsprøver sammen med Boogie, og gik hjem med hele to pokaler
Et fantastisk flot arrangement der blev afholdt af Sydkystens Hundeskole i Herringløse Agilitycenter
Mathilde og Boogie bestod begge prøver, første prøve med Conni Hansen som dommer, her fik de 85 point og det udløste en flot pokal og et lækkert tøjdyr efter eget valg, anden prøve med Anita Jakobsson som dommer, her fik de 74 point som udløste endnu en flot pokal og endnu et lækkert tøjdyr efter eget valg”.

Mathilde er Mettes barnebarn, en dygtig pige, som jeg har mødt nogle gange. Hun har stor tålmodighed og elsker at lave noget sammen med Boogie. Det er da sejt at stille til Rallyprøve i så ung en alder. God vind fremover til Mathilde og Boogie, jeg ved der allerede er tilmeldt til flere Rallyprøver m.m. i det kommende forår.

Og her ses de med flotte pokaler og præmier. Se lige det blik de to udveksler smiley:



« PreviousNext »