Om godt en uge føder Didi og hun er blevet pænt tyk nu.
Har taget friske billeder idag og det er tydeligt der er en rund mavse. Vi glæder os til dejlige Didi/Nimbus hvalpe.


Om godt en uge føder Didi og hun er blevet pænt tyk nu.
Har taget friske billeder idag og det er tydeligt der er en rund mavse. Vi glæder os til dejlige Didi/Nimbus hvalpe.
I den forgangne w.e. blev der afholdt Danmarksmesterskab i Rally, Lydighed (LP), Agility og Dogdancing (HTM og Freestyle). Det hele foregik på Wilhelmsborg ved Århus under coronasikre forhold og delt over to dage.
Der var deltagelse af flere ekvipager med Elverlamser og vi heppede så godt vi kunne på langdistance. Og jeg må sige det gik rigtig godt:
Elverlamshuset’s Ilja (Woody) og Tina blev Danmarks Mestre i Rally Ekspertklassen.
Elverlamshuset’s Jay og Tina blev Danmarks Mestre i Rally Seniorklassen.
Elverlamshuset’s Yksi og Liselotte blev 2. Vinder i Rally Begynderklassen.
Elverlamshuset’s Alfie (Hovsa) og Anne blev 2. Vinder i Freestyle 1
samt 2. Vinder FS1 Årets HTM & Frestyle Hund 2020.
Elverlamshuset’s Hawaii (Molly) og Kaj fik en 11. plads i Lydighed klasse 2 med 254,5 point.
I agility deltog der også Elverlamser, uden de dog blev placeret.
Vi ønsker stort tillykke til alle. Vi er både glade og meget stolte af jeres flotte præstationer, og en lille smule rundtossede…..hold da op hvor er det flot klaret af jer, det er ikke noget der kommer let men er et resultat af rigtig mange timers træning.
Første foto er venligst udlånt af Anne og Hovsa, de to næste af Tina med Jay og Woody.
Idag drog jeg til Sorø for at udstille Dylan og Daisy. Det var sheltieklubbens udstilling og dommer J. Hindse Madsen, allround dommer, ikke specialdommer for racen.
Det var første udstilling for de to røde, vi har trænet ganske lidt og de opførte sig eksemplarisk.
Dylans kritik: “På den øverste størrelsesgrænse, noget langt næseparti, affaldende skalle, hovedlinjerne ikke parallelle, gode øjne og ører, flot overlinje, kraftige benstammer, parallel passende vinkler, langstrakte bevægelser, godt temperament”.
Han fik Særdeles Lovende og blev 2. vinder af hvalpeklassen. Der var 3 i klassen.
Daisys kritik: “Stor, feminin, velformet hoved, gode øjne og ører, god overlinje, velvinklet, gode benstammer, passende krop, god farve, kunne have lidt mere pels, jordvindende bevægelser, godt temperament”.
Hun fik også Særdeles Lovende uden at blive placeret. Der var 6 i klassen.
Vi havde rigtig hyggeligt selskab af Christine og Ponyo, som også skulle udstille for allerførste gang for dem begge to. Det blev til Very Good og en flot præstation.
Herunder Daisy første 5 billeder, så Dylan 5 billeder og til slut Ponyo Blue merle ejet af Christine.
Til orientering, Dylan er 39,5 cm og Daisy er 36 cm høj.
D. 10. August hentede vi lille Cutie i Sorø. Hun falder lidt udenfor vores sædvanlige hundeflok, idet hun er den lille lækre Australske Terrier, som jeg har ønsket mig i et stykke tid. Hun blev født d. 14/6 hos kennel Blue Ayers i Sorø i et kuld hvor flere havde pænt krudt i måsen.
Pga Corona har jeg kun besøgt hende to gange i de første 8 uger, men det var hun da ligeglad med, for hun er så megaglad for mennesker, så hun har rendt lige i rumpen på mig siden vi hentede hende.
Var jo lidt spændt på hvad sheltierne ville sige til hende, men indtil videre reagerer de med nysgerrighed og interesse, og afviser hende kun når hun på ægte hvalpemaner hænger i bukser og haler på dem.
Hun er lynhurtig og overalt i haven og i huset. Bevæger sig sådan lidt i ryk, som om hun er på jagt. Alt skal der smages på og hun bider meget mere end en sheltiehvalp gør. Hun henter små pinde, grene, blade, og ja igår fandt hun såmænd en fuglevinge i haven, som hun kom med meget stolt.
Vi er startet til hvalpetræning hos Majbritt i Nyrup, ganske kort herfra. Og vi er 5 på holdet, så det passer mig rigtig fint. Det er ganske tydeligt, at hun bruger sin næse rigtig meget, og godbidder skal vist være af den helt lækre slags og varieres hele tiden. Hun blev hurtigt træt af de 4 forskellige jeg havde med, og egentlig så skal hun bare lære at komme og blive på kommando. Den store udvidede lydighed skal jeg ikke bruge med hende, for hun skal gå spor og jeg vil så nødigt lægge hindringer i vejen for hendes næsearbejde. Hun skal bruge sin snude og arbejde fremad…..og vi lægger det første kaninslæbsspor idag.
På søndag kl 14 samles de der vil, til en gåtur heroppe med udgangspunkt fra Tornbjergvej 2, 4500 Nykøbing Sjælland. Vi går en times tid og der vil være kaffe på kanden efterfølgende her på adressen.
Hvis nogen vil medbringe lidt kage, så vil vi blive glade.
Tilmelding til Lotte på 41425679 senest lørdag, eller på mail til kennelelverlamshuset@elverlam.dk
Turen er vel overstået og vi sluttede af med kaffe og kage og en masse hygge.
Sommeren suser afsted, og vi har travlt med at få trænet Daisy og Dylan, som nu nærmer sig de 6 mdr i alder.
Og så har vi fået Luna hjem (Sweet Girl Of Mine), hendes ejer kastede håndklædet i ringen af flere grunde, og nu er smuksakken altså her og her bliver hun indtil videre….
Forleden holdt jeg fødselsdag med familien samlet for første gang i lang tid pga covid-19. Det var dejligt at se dem allesammen igen.
Kurt maler på livet løs og er snart færdig med at male hele gården udvendig.
Og børnebørnene kommer på små ferier lidt på skift……
Der er lidt friske billeder af Dylan, Daisy og Luna herunder :
idag er Freddie, Fano, Felicia og Frøken Fiona rejst til deres nye familier. Vi startede fra morgenstunden med at Freddie rejste til Hvidovre, kl 12 rejste Frøken Fiona til Ølstykke hjem til storesøster Lulu. Kl 14 blev Felicia hentet, og hun skulle kun lige til Nykøbing Sj. hjem til storesøster Sandra og far Arne (som ikke vidste hvad der ventede ham, fødselsdagsgave) og kl 1630 var det så Fano der skulle afsted til Karslunde.
Igen igen, er det nogle dejlige familier der er draget af med de skønneste smårollinger. Vi ønsker alle rigtig god vind og er sikre på I vil få mange gode oplevelser med jeres nye hvalp……. kram fra os
I forbindelse med min og Christines undervisning i kaninslæb, mødte jeg en hund der slog benene lidt væk under mig. Nemlig sødeste Frida, en Australsk Terrier der arbejdede så flot ude på sporene. Og var sød, smuk og meget charmerende……
Hun såede et lille frø i mig, og jo mere jeg tænkte over det, jo mere blev jeg overbevist om, at jeg var nødt til at få sådan en lille trold ind i hundefamilien. Kurt rystede på hovedet, men næste skridt var jo at finde ud af om det overhovedet var til at opdrive sådan en hvalp i Danmark. Det ledte mig til Sorø, hvor jeg besøgte kennel Blue Ayers og Jørgen Grønlund. I kennelen var der flere Australske terriere eller aussier som de også kaldes. Alle hundene var megasøde og gæstfri og kun en skældte lidt ud og det var Dixie, som jeg selvfølgelig straks ønskede mig en hvalp fra……. Men det kunne godt have lidt lange udsigter, men jeg blev skrevet op og gik hjem og læste videre mht opdrættere. Jeg har været omkring Sverige også, uden at det lykkedes at der kom tæver nok, så jeg også kunne få en.
Men for 4 uger siden ringede Jørgen, at nu var den der hvis jeg stadig var interesseret. OM jeg var, og idag har jeg besøgt hvalpene, og de var bare så søde. Så d. 10/8 får jeg mit ønske opfyldt og skal jeg hente en lille rød pige, og jeg glæder mig helt vildt. Jeg ved ikke hvilken det bliver endnu, valget sker når hvalpene er godt 7 uger gamle.
Og bare rolig, det er ikke fordi vi skifter race, men en dejlig tilførsel til vores hundehold……
Vi var på besøg idag og Kurt har overgivet sig og er lige så spændt som jeg på at få en ny hunderace i huset. Billederne er fra idag, hvor de er 4 uger gamle: