I den forgangne w.e. blev der afholdt Danmarksmesterskab i Rally, Lydighed (LP), Agility og Dogdancing (HTM og Freestyle). Det hele foregik på Wilhelmsborg ved Århus under coronasikre forhold og delt over to dage.
Der var deltagelse af flere ekvipager med Elverlamser og vi heppede så godt vi kunne på langdistance. Og jeg må sige det gik rigtig godt:

Elverlamshuset’s Ilja (Woody) og Tina blev Danmarks Mestre i Rally Ekspertklassen.

Elverlamshuset’s Jay og Tina blev Danmarks Mestre i Rally Seniorklassen.

Elverlamshuset’s Yksi og Liselotte blev 2. Vinder i Rally Begynderklassen.

Elverlamshuset’s Alfie (Hovsa) og Anne blev 2. Vinder i Freestyle 1

samt 2. Vinder FS1 Årets HTM & Frestyle Hund 2020.

Elverlamshuset’s Hawaii (Molly) og Kaj fik en 11. plads i Lydighed klasse 2 med 254,5 point.

I agility deltog der også Elverlamser, uden de dog blev placeret.

Vi ønsker stort tillykke til alle. Vi er både glade og meget stolte af jeres flotte præstationer, og en lille smule rundtossede…..hold da op hvor er det flot klaret af jer, det er ikke noget der kommer let men er et resultat af rigtig mange timers træning.

Første foto er venligst udlånt af Anne og Hovsa, de to næste af Tina med Jay og Woody.