Idag drog jeg til Sorø for at udstille Dylan og Daisy. Det var sheltieklubbens udstilling og dommer J. Hindse Madsen, allround dommer, ikke specialdommer for racen.

Det var første udstilling for de to røde, vi har trænet ganske lidt og de opførte sig eksemplarisk.

Dylans kritik: “På den øverste størrelsesgrænse, noget langt næseparti, affaldende skalle, hovedlinjerne ikke parallelle, gode øjne og ører, flot overlinje, kraftige benstammer, parallel passende vinkler, langstrakte bevægelser, godt temperament”.
Han fik Særdeles Lovende og blev 2. vinder af hvalpeklassen. Der var 3 i klassen.

Daisys kritik: “Stor, feminin, velformet hoved, gode øjne og ører, god overlinje, velvinklet, gode benstammer, passende krop, god farve, kunne have lidt mere pels, jordvindende bevægelser, godt temperament”.

Hun fik også Særdeles Lovende uden at blive placeret. Der var 6 i klassen.

Vi havde rigtig hyggeligt selskab af Christine og Ponyo, som også skulle udstille for allerførste gang for dem begge to. Det blev til Very Good og en flot præstation. 

Herunder Daisy første 5 billeder, så Dylan 5 billeder og til slut Ponyo Blue merle ejet af Christine.

Til orientering, Dylan er 39,5 cm og Daisy er 36 cm høj.