Blog Image

Kennel Elverlamshuset

Nye hvalpe i vente

Dagbog Posted on Mon, August 07, 2023 15:48:38

Chili er drægtig og vi venter hvalpe ca midt september.
Det bliver et dejligt kuld med Falke som far og vi tror der kommer gode robuste familiehunde, nogle måske med lidt ekstra drive, men vi får se….

Skulle du være seriøst interesseret i en af disse hvalpe, så er det muligt at blive skrevet op. Ring venligst til Lotte på 41425679.

Herunder ses stamtavle på de hvalpe der kommer:



Daisy har fået nyt hjem

Dagbog Posted on Mon, August 07, 2023 11:11:28

I fredags sendte vi Daisy ud på nye eventyr. Hun har givet os to fantastiske kuld hvalpe, men ved begge fødsler har der været problemer. Hvalpene har hun passet til ug med kryds og slange, men selve fødslerne har været svære for hende. Derfor valgte vi efter hendes anden fødsel, at hun ikke skulle have flere hvalpe.
Hun er blevet steriliseret og gjort klar til hendes nye tilværelse og heldigvis er hun flyttet ind hos nogen vi kender rigtig godt, og som i forvejen har en elverlamser på 8 år. Vicky har taget rigtig pænt imod Daisy og vi har kun fået positive tilbagemeldinger…. idag stod de lige op ad hinanden og spiste tørret kanin. Helt fantastisk faktisk, for Daisy er meeeeget madglad, og plejer at snuppe fra de andre hvis hun kan komme til det.

Vi glæder os til at følge med i Daisys nye tilværelse, og ønsker alt godt til Anette, Flemming og tøserne.