Blog Image

Kennel Elverlamshuset

Åbent Elverlamshus

Dagbog Posted on Tue, August 16, 2016 15:23:31

D. 7/8 afholdt vi det årlige åbne hus, hvor vi meget gerne samler de hvalpekøbere der kan og har lyst til en hyggelig eftermiddag sammen med andre Elverlamser
I år lykkedes det at samle over 60 tobenede og omkring 40 firebenede, de fleste sheltier men også et par gæstehunde af anden race.

Vi startede sædvanen tro med kaffe, the og et stort og herligt kagebord. Herefter lidt trickskonkurrencer og derefter undervisning i at gå spor med sin hund. Det var lykkedes at finde en dygtig underviser der kom helt fra Jylland, og der blev lagt 30 introduktionsspor, så alle der ville fik muligheden for at afprøve denne hundesport.
Jeg er imponeret af hvad vi fik ud af den plads vi nu har, ved godt det ikke var helt optimalt, men kan hunden gå sporet med de indlagte duftforstyrrelser der nu må være i en “stærkt trafikeret have”, så har den altså en god næse……

Håber alle fik lidt god inspiration med sig hjem.

En stor tak til Britt Ingegärd Balle og til Nina Bundgaard for at binde an med opgaven at introducere os til sporarbejde. Og tak til Nina og Nanna for sponsorgaver til konkurrencerne.

Vi sluttede af med fællesspisning; diverse dejlige salater og lækkert brød samt masser af pulled pork.

Og så lukkede vi ned i god ro og orden, børnene tog hjem så de kunne komme i skole mandag morgen, nogle få nåede lige kaffe og lidt kage og en ekstra snak og roen sænkede sig igen over Lumsaas og Tornbjergvej.

I løbet af dagen var mange inde i gården for at nusse hvalpe, 8 hvalpe gik rundt i gården sammen med deres mødre, og de var altså et meget stort trækplaster. Tak for den gode socialisering I alle bidrog med, ingen trådte på hvalpene og dagen efter snorksov de hver gang jeg lige kom forbi dem i stuen.

Lidt billeder fra dagen, desværre nåede jeg ikke selv at tage billeder, så de er “tyvstjålet” fra vennerne på facebook:

TUSIND TAK TIL ALLE DER KOM FRA NÆR OG FJERN, TAK FOR GAVER OG HYGGELIGT SAMVÆR, VI INVITERER IGEN TIL NÆSTE ÅR.



Bornholmertur

Dagbog Posted on Tue, August 16, 2016 13:53:13

Crosby og jeg har været på tur fra fredag til mandag. Vi skulle udstille på Bornholm og besøge vores gode venner Leif og Maria. Og så mødte vi Lotta fra Kennel Shelteam, Crosbys opdrætter og vi nåede også at besøge Ilse og Dan på campingpladsen. Alt i alt en rigtig hyggelig og fin w.e. Åååhhh jo vi fik besøg af Kate og Oskar (Olivias bror) og så nåede jeg også lige at besøge Madicken (Zilla) og hendes familie. De skulle lige have lidt vejledning i pelspleje omkring ørerne og et par træningstips til en lille bølle der gøer når der kommer folk til døren…

Lørdag gik det rigtig fint for Crosby i ringen, han fik denne kritik:

good proportition in body, exc. male head, exc ears, medium bone, very nice sweet head and expression, correct toppling, very good chest and fore chest, exc angulation, very good movement, but very narrow hind. Correct structure of the coat, out of coat today.

1. vinder af mellemklassen, EXC. CK, 3. bedste han og reserve cert.

Søndag gik det knap så godt, det gider vi ikke skrive om. Mærkelig dommer…….dygtig Crosby smiley