Blog Image

Kennel Elverlamshuset

Tusind tak

Dagbog Posted on Mon, August 12, 2013 22:25:15

TUSIND TAK
Til alle jer der igår deltog i vores åbent hus arrangement. Vi var helt overvældede over så mange der havde tilmeldt sig; 86 tobenede og 53 firebenede, så meget flot opbakning. Det blev en mindeværdig dag for os, med mange deltagende der gik op i konkurrencerne med liv og sjæl og både hunde og førere gik hjem med gode oplevelser og lidt ideer at arbejde videre med.

Den første konkurrence var en trickkonkurrence. En for børn og en for voksne…….SE billeder herunder.

Bagefter gik vi over til agilitykonkurrencerne, en for begyndere og en for øvede. Der blev løbet igennem af både unge og de lidt ældre……….

MEN der er jo hvalpe i huset, så vi var nogle der gik på hvalpenussevandring. Nogle blev der i flere timer, siger ikke hvem, men hvalpene var trætte til aften og lidt “tyndpelsede”!

Vi takker de hjælpende folk, Christine, Mathilde, Christian, Tina, Karin, Søren, Lene og Julies far (Søren) samt min meddommer Nanna. Desuden en stor tak til Jesper (vores søn) uden hvis hjælp teltet aldrig var blevet rejst. Og en stor tak til Dragsholm Hundeskole for lån af agilityudstyr.

Til slut kæmpe stort tillykke til vinderne af de forskellige konkurrencer og tak fordi I alle ville lege med………Vi håber vi får mulighed for at gøre det igen til næste år.



De blue merle tvillinger

Dagbog Posted on Mon, August 12, 2013 22:03:02

er idag 5 uger gamle. De trives og er meget aktive og leger fint med både Quinnies firlinger og Ursulas tvillinger.

De er meget glade for at være udenfor og vi tror de bliver nogle dejlige kælepotter lige præcis som deres mor Pippi er. De elsker at være i hænder og de søger kontakt med os rigtig meget. Og så siger de meget tydeligt til og fra, hvis der er noget der ikke lige passer dem, f.eks at være bag et hegn når vi vasker gulv, hvilket jo er en nødvendighed hver dag.

5 ugers vægt; Janina 1405g og Janus 1350g.

De er begge til salg og kan rejse hjemmefra tidligst d. 2/9.



De ældste hvalpe ……

Dagbog Posted on Mon, August 12, 2013 19:32:18

De 10 ældste hvalpe har nu alle rundet de 7 uger. De er fulde af fart og krudt hver og en, og de er frygtløse. De pisker rundt overalt, kaster sig over alle der vil klappe og nusse og så leger de konstant, lige til de vælter for at tage en god søvn. De er begyndt at slås noget mere indbyrdes og vi må dele dem til fodring fordi de bare kaster sig over maden. Vi forsøger med lidt civiliseret spiseadfærd, men det er lidt svært med 10 hvalpe der skal fodres på en gang, derfor nu deling i 2 gange 5. Vi er igang med endnu mere renlighedstræning og mangler et par køreture før de vil være rejseklare omkring næste w.e.
Ulrikkes er flyvefærdige på lørdag og Vanjas på mandag.
Vi har “puttet” så meget i dem som muligt. Forskellige underlag at gå på, nye omgivelser, forskelligt larmende “udstyr”. Ting der bevæger sig, hunde i forskellige aldre og små og store børn. Og så en masse forskellige dufte, ting at gnave i, og ja vi kan blive ved med alt hvad vi har nået med disse hvalpe. Vi tror vi har udrustet dem rigtig godt til deres fremtidige tilværelse og vi sender dem afsted med god ro i sjælen.

Vi har vejet hele flokken idag, d.v.s. Ulrikkes hvalpe er lidt mere end 7 uger gamle:
Gummi Tarzan 1730g, Gayka 1685g, Gaston 2400g, Gaby 1950g, Gulliver 2200g, Hannah 2020g, Columbus 3125g, Hr. Pingo 2270g, Haley Mini 2565g, og Hekla 2980g.

Vi har en enkelt zobel han til salg, Elverlamshuset’s Gulliver født d. 22. juni: