De 10 ældste hvalpe har nu alle rundet de 7 uger. De er fulde af fart og krudt hver og en, og de er frygtløse. De pisker rundt overalt, kaster sig over alle der vil klappe og nusse og så leger de konstant, lige til de vælter for at tage en god søvn. De er begyndt at slås noget mere indbyrdes og vi må dele dem til fodring fordi de bare kaster sig over maden. Vi forsøger med lidt civiliseret spiseadfærd, men det er lidt svært med 10 hvalpe der skal fodres på en gang, derfor nu deling i 2 gange 5. Vi er igang med endnu mere renlighedstræning og mangler et par køreture før de vil være rejseklare omkring næste w.e.
Ulrikkes er flyvefærdige på lørdag og Vanjas på mandag.
Vi har “puttet” så meget i dem som muligt. Forskellige underlag at gå på, nye omgivelser, forskelligt larmende “udstyr”. Ting der bevæger sig, hunde i forskellige aldre og små og store børn. Og så en masse forskellige dufte, ting at gnave i, og ja vi kan blive ved med alt hvad vi har nået med disse hvalpe. Vi tror vi har udrustet dem rigtig godt til deres fremtidige tilværelse og vi sender dem afsted med god ro i sjælen.
Vi har vejet hele flokken idag, d.v.s. Ulrikkes hvalpe er lidt mere end 7 uger gamle:
Gummi Tarzan 1730g, Gayka 1685g, Gaston 2400g, Gaby 1950g, Gulliver 2200g, Hannah 2020g, Columbus 3125g, Hr. Pingo 2270g, Haley Mini 2565g, og Hekla 2980g.
Vi har en enkelt zobel han til salg, Elverlamshuset’s Gulliver født d. 22. juni: