TUSIND TAK
Til alle jer der igår deltog i vores åbent hus arrangement. Vi var helt overvældede over så mange der havde tilmeldt sig; 86 tobenede og 53 firebenede, så meget flot opbakning. Det blev en mindeværdig dag for os, med mange deltagende der gik op i konkurrencerne med liv og sjæl og både hunde og førere gik hjem med gode oplevelser og lidt ideer at arbejde videre med.

Den første konkurrence var en trickkonkurrence. En for børn og en for voksne…….SE billeder herunder.

Bagefter gik vi over til agilitykonkurrencerne, en for begyndere og en for øvede. Der blev løbet igennem af både unge og de lidt ældre……….

MEN der er jo hvalpe i huset, så vi var nogle der gik på hvalpenussevandring. Nogle blev der i flere timer, siger ikke hvem, men hvalpene var trætte til aften og lidt “tyndpelsede”!

Vi takker de hjælpende folk, Christine, Mathilde, Christian, Tina, Karin, Søren, Lene og Julies far (Søren) samt min meddommer Nanna. Desuden en stor tak til Jesper (vores søn) uden hvis hjælp teltet aldrig var blevet rejst. Og en stor tak til Dragsholm Hundeskole for lån af agilityudstyr.

Til slut kæmpe stort tillykke til vinderne af de forskellige konkurrencer og tak fordi I alle ville lege med………Vi håber vi får mulighed for at gøre det igen til næste år.