Blog Image

Kennel Elverlamshuset

4 ugers hvalpe

Dagbog Posted on Sat, September 22, 2012 16:30:32

Så blev det lørdag og hvalpene er blevet endnu en uge ældre.

De stortrives, spiser, leger og har i det hele taget et herligt hvalpeliv med masser af nyt der sker hver dag. Andy på 11 uger leger med dem, Ulrikke passer dem og de får jævnligt besøg og bliver nusset til den store guldmedalje.

De har allle 4 lynhurtigt indtaget stuen og de er over det hele, lidt overraskende for de fleste hvalpe vi flytter ind i stuen bruger som regel nogle dage på at finde rundt i den store stue. Men måske er det Andys tilstedeværelse der lokker dem med rundt overalt så hurtigt! Vi holder selvfølgelig et vågent øje med dem når Andy er i stuen, for han kan blive lidt vel modig og vil lege lidt mere vildt end de bryder sig om lige p.t.

Vi har besluttet navnene som bliver Coco og Cassie til pigerne og Cody og Caca til drengene.

Vægt 4 uger; Pige nr. 1 915g, dreng nr. 1 1050g, dreng nr. 2 1235g og pige nr. 2 985g.

Friske billeder;



Ventetid

Dagbog Posted on Sat, September 22, 2012 11:59:19

Igår kørte bussen afsted til Nivå, pænt proppet med Kurt, Kirsten og undertegnede. Tak for hjælpen og for godt selskab på turen!

D. 14 august blev Loulou (Elverlamshuset’s Fiona) og Linus forældre til to vældig søde rødhårede piger. Jeg var på besøg kort før de blev 3 uger gamle, og jeg må sige jeg tabte mit hjerte på stedet. Spekulerede lidt og drøftede det godt igennem med Kurt og så kom vi til at lægge billet ind på en af disse hvalpe. Så igår skulle den store beslutning tages om hvilken en af pigerne der skal hjem til os og valget faldt på Fiona.

Det er fjerde generation efter Poulsgaards Touching Anastasia (Anna – Isabella – Rosa – Loulou – Fiona) og så med Linus som far, uha der er store forventninger lillle Fiona!

Nu venter vi på at det bliver 10. Oktober, så skal Fiona hentes hjem til os, det er svært at vente…………..

Lidt billeder af dem begge to: