Blog Image

Kennel Elverlamshuset

Vupti, så blev de lige 6 uger

Dagbog Posted on Thu, July 12, 2018 16:10:11

Ja det er de yngste hvalpe, R4-kuldet der allerede runder 6 ugers alder. De er så frække og bider i tæer og følger efter en for at bide lidt mere og så suser de nu rundt i hele haven og i hele huset. Idag havde den ene holdt Kurt med selskab nede i laden, og der havde den det åbenbart så dejligt, at da søvnen overmandede den, så lagde den sig til at sove midt på ladegulvet…..

Freja er stoppet med at give dem mælk, men hun holder stadig skarpt øje med dem og de bliver nusset og soigneret til den store guldmedalje.

Vi har lidt billeder af de tre:



14 års fødselsdag

Dagbog Posted on Wed, July 11, 2018 10:44:51

Idag kan vores første D kuld fejre 14 års fødselsdag.

Det er et kuld med rigtig gode gener. Forældrene var Poulsgaards High Tension, Higgi og Rollifs Celine. Et par superdejlige hunde, som begge løber stærkt i hundehimlen.

Vi har kontakt til 3 af de 5 hanner, som der var i kuldet, og I ønskes hjertelig tillykke med 14 års fødselsdagen, en flot alder, som i alle 3 bærer megaflot. Lidt grå om næsen og lidt dårlig hørelse og en anelse slidgigt, men still going strong….

Divus 12 år og som hvalp, så Django også billede fra han var 12 år og nederst Dino



Quanto til salg

Dagbog Posted on Thu, July 05, 2018 22:31:21

UPDATE 7/7 SOLGT

Idag fik vi desværre et afbud fra en køber, der skulle afhente Quanto imorgen. Vi var lidt forberedte, idet vi har været i dialog de seneste dage, fordi familien desværre er blevet ramt af alvorlig sygdom hos deres sheltie på knap et år. Det er så synd for dem, for de havde virkelig glædet sig til at få Quanto hjem i familien, men sådan skal det altså ikke være. Vores tanker går til dem og vi håber de når at få en god tid med Benji, som deres sheltie hedder.

Derfor har vi nu den dejlige Quanto til salg, og vi leder efter det allerbedste kærlige hjem til ham. Ring for yderligere oplysninger på 41425679

Quanto er klar til at rejse hjemmefra, han fylder 8 uger imorgen. Han er sund og rask og er øjenlyst fri. Han er fuld af god energi og vil egne sig både til en aktiv familie men også til hundesport.



R4-kuldet 5 uger

Dagbog Posted on Thu, July 05, 2018 18:56:58

Altså hvor det suser afsted, og idag har Roberta, Robin og Ronaldo rundet de 5 uger.
Alt går strygende, de stortrives og er begyndt at følge de andre hvalpe rundt i haven.

Vi har haft besøg til Ronaldo og han er nu også solgt.

Friske billeder kommer her, flere kan findes i fotoalbummet via hjemmesiden:



Tricolour hanhvalp til salg

Dagbog Posted on Tue, July 03, 2018 16:28:52

SOLGT 10/7

Hanhvalp til salg

Må jeg præsentere lækre dejlige Quincy, som på fredag er 8 uger gammel.

Han er en sød og kærlig dreng, nysgerrig og glad og så elsker han mennesker og kommer susende til kæl og klap når han ser sit snit til det.

Vi tog et par billeder af ham idag:



Mathilde og Lui

Dagbog Posted on Sun, July 01, 2018 16:51:38

27/6 var der konkurrence på Garbogaard, og her deltog Lui og hans familie og her er hvad mor Karina skrev på fb:

“Dejlig aften på Garbogård, hvor Mathilde & Lui stillede op for første gang i agility uerfaren række. De løb med 1. pladsen og fik også præmie, som bedste junior”

Stort Tillykke til Mathilde og Lui smiley



Mathilde og Boogie til færdighedsprøve

Dagbog Posted on Sat, June 30, 2018 11:59:39

Mathilde og Boogie har været til Færdighedsprøve 2 idag i Sydkystens Hundeskole. De bestod med et gennemsnit på 4,1.

Stort tillykke smiley



Q4, dyrlægebesøg

Dagbog Posted on Fri, June 29, 2018 17:01:53

Vi fejrede 7 ugersdagen med et besøg hos Jens i Køge, vores øjendyrlæge, som foruden at øjenundersøge også chipper vores hvalpe, vaccinerer og sundhedsundersøger.

Turen derned gik rimelig smertefrit, kun få hyl og protester, men flere havde kastet op da vi nåede derned. Det var varmt at køre og jeg tror det spillede lidt ind på deres velbefindende.

Jeg havde taget Alma, med og hun fik givet dem en pattetår da vi nåede frem. Havde en kravlegård med, så de lige kunne slappe lidt af og hygge med deres mor, inden vi skulle ind til dyrlægen.

Og alt gik fint, de er frie for CEA alle 4 og de 3 uden bemærkninger, den ene Queen Of Hearts har PHTVL grad 1 på det venstre øje. Hannerne også med testikler næsten på plads, og alle iøvrigt sunde og raske.

Nu er vi hjemme og de er blevet fodret og er i haven med de andre, hjemturen gik uden en lyd, alle snorksov og ingen køresyge.



« PreviousNext »