Blog Image

Kennel Elverlamshuset

Miljøtræning med Olivia og Crosby

Dagbog Posted on Wed, January 21, 2015 16:27:54

Over middag kørte vi en hurtig tur til Vig med de to unge banditter Olivia og Crosby. Vi gik en tur op og ned ad hovedgaden og rundt forbi toget og busserne. Brugsens indgangsdør blev også undersøgt, en sluse der selv bevæger sig rundt og den var lidt farlig syntes Olivia. En sød pige ville gerne hilse og fik givet dem lidt godbidder.

Til slut fik vi taget lidt billeder af dem:



Morgenhygge med 7 hvalpe

Dagbog Posted on Wed, January 21, 2015 11:02:16

Idag startede vi med at alle syv hvalpe fik fælles morgenmad. Det blev spist med god appetit og fuld koncentration fra alle.

Derefter fri leg for de der ville lege, andre gik på opdagelse rundt i stuensmiley

Da alle var blevet trætte var det tid til formiddagshvil i bunke………..



Nyt om trillingerne

Dagbog Posted on Sun, January 18, 2015 14:19:26

S3 kuldet, som vi kalder dem har også fået navne.
Smilla, Sunny og Sally (tricolour pige) og de bliver simpelt hen passet til UG med kryds og slange af Fiona. Hun hygger sig med dem og ofte når vi kigger til dem, så ligger hun ved dem og nusser dem. Der er fri adgang til mælk og de er runde og meget trivelige smiley
De stavrer rundt på lidt usikre ben, men er også begyndt at gø lidt af og til. Det er et meget homogent kuld og de vejer næsten det samme alle 3.

Vi fik taget lidt billeder idag:



Navne og første måltid

Dagbog Posted on Sat, January 17, 2015 15:12:02

Firlingerne har fået navne nu: Robin, Rocky, Ryan og Ronja.

Og så fik de idag deres første måltid med Kallun (rå komaver), de var ret vilde med det, som det fremgår af billederne herunder:



Nu 3 uger gamle hvalpe

Dagbog Posted on Thu, January 15, 2015 14:57:59

Firlingerne har holdt flyttedag, og bor nu i stuen. De bevæger sig rundt og havde brug for at forlade den trygge redekasse og opleve mere. Så nu er der både blevet støvsuget og vasket gulv tæt op ad dem og radio og TV kører med masser af nye lyde.

Vi har haft de første besøg og den ene blue merle han og tæven er reserveret.

1 blue merle han og 1 tricolour han er til salg kontakt 41425679 for yderligere oplysninger

Idag fik de første gang ormekur og en af de nærmeste dage starter vi med lidt mad serveret af os.

De små personligheder begynder at titte frem nu, og der bliver så småt gøet mens de tumler og bider i hinanden. Olivia og Crosby holdes stadig på sikker afstand af Katinka. Men når hun ikke er i nærheden får de lov at hilse på hinanden og de små bliver nusset grundigt af Olivia, Crosby er mere tændt på leg, men det er de for små til endnu.

Vi nyder dem i fulde drag de fire smuksakker.



Katinka og Svantes hvalpe, 2uger

Dagbog Posted on Thu, January 08, 2015 15:47:36

2 uger er suset afsted. Firlingerne har åbnet øjne og de er så småt begyndt at vandre rundt i kassen. Katinka vil nu gerne med på længere gåture og der er fuldstændig ro omkring de små, som efterhånden ikke er så små mere. De er tykke og runde og dejligt faste at holde på……….. Olivia og Crosby ser på på afstand, meget nysgerrige. Men Katinka tillader ikke at de kommer tæt på endnu smiley



Fiona og Svantes hvalpe, 1 uge

Dagbog Posted on Sun, January 04, 2015 13:53:53

Trillingerne er også blevet en uge gamle netop idag. De har mere end fordoblet startvægten og er runde og trivelige.

Fiona er blevet mor for første gang og det er en fornøjelse at se hende passe de små. Det kan hun bare……….

Den zobel/hvide han er til salg



Katinka og Svantes hvalpe, 1 uge

Dagbog Posted on Thu, January 01, 2015 17:45:40

1 uge er suset afsted i julens og nytårets tegn og Katinkas babyer er store, fine og meget trivelige. De har næsten alle fordoblet deres fødselsvægt smiley og alt går som smurt med de skønne firlinger.

Vi er godt igang med den tidlige neurologiske stimulering, de bliver vendt og drejet efter alle kunstens regler og nusset mellem tæerne…….. og Katinka sørger for deres mad og øvrige pleje.



« PreviousNext »