Firlingerne har holdt flyttedag, og bor nu i stuen. De bevæger sig rundt og havde brug for at forlade den trygge redekasse og opleve mere. Så nu er der både blevet støvsuget og vasket gulv tæt op ad dem og radio og TV kører med masser af nye lyde.

Vi har haft de første besøg og den ene blue merle han og tæven er reserveret.

1 blue merle han og 1 tricolour han er til salg kontakt 41425679 for yderligere oplysninger

Idag fik de første gang ormekur og en af de nærmeste dage starter vi med lidt mad serveret af os.

De små personligheder begynder at titte frem nu, og der bliver så småt gøet mens de tumler og bider i hinanden. Olivia og Crosby holdes stadig på sikker afstand af Katinka. Men når hun ikke er i nærheden får de lov at hilse på hinanden og de små bliver nusset grundigt af Olivia, Crosby er mere tændt på leg, men det er de for små til endnu.

Vi nyder dem i fulde drag de fire smuksakker.