De sidste dage har været lidt bekymrende, fordi Fiona var så tyk så hun hverken kunne spise eller holde sig selv ren bagpå. Og så gik hun meget bredsporet og besværet, så en fødsel måtte meget godt snart være vel overstået.
Og det skal man jo passe på med at ønske sig, for hun prustede og stønnede og var urolig i flere dage, men der kom ingen rigtige gode veer. Jo sådan lidt, men ikke de gode lange presseveer. Og hun ville ikke være alene, så jeg sad bænket ved fødekassen hele lørdagen, efter at have sovet sammen med hende i et par nætter. Mit korpus protesterede, men det kommer i anden række.
Lørdag aften endelig kom der så lidt mere effektive veer, men stadig ikke noget der flyttede en hvalp frem til fødsel. Heldigvis kender vi efterhånden et par tricks, og med hjælp af kalk så kom der gang i de veer, og hun fødte herefter 3 hvalpe sådan i en jævn og acceptabel strøm. MEN så skete der ikke noget i lang tid, vi brugte alle kneb men til sidst var vi lige ved at opgive. Plop så kom den sidste, en stor pige på 260 g. Alle 4 hvalpe blev født baglæns og var længe undervejs, men når enden er god er alting godt og vi sidder nu med 4 skønne fine hvalpe. 2 tricolour piger, 1 zobel pige og 1 zobel han, vægt fra 180 til 260g. det hele var slut kl 2 i nat og vi landede i sengen kl 4 tror jeg, efetr at have sikret os at alle hvalpe fik en god starttår hos mor Fiona.
Fiona er træt, men ved godt mod og hvalpene har været rolige hele natten (det der var tilbage af den), og idag sidder vi med stor glæde og amene oppe over hovedet, af begejstring over at vi har fået dette fine kuld.
Og så kan man jo spekulere over hvorfor der ikke kom gode veer med det samme. Min teori er, at hvis livmoren er fyldt til bristepunktet med hvalpe, så er der ikke så meget “elastik” tilbage til at lave veer. Jeg var bekymret over at dette skulle ske efterhånden som jeg så hvor tyk hun til sidst blev, men heldigvis endte det jo godt.
Lidt billeder af de små med mor Fiona.
