Blog Image

Kennel Elverlamshuset

A5 kuldet 1 uge

Dagbog Posted on Fri, July 05, 2019 20:08:19

Igår rundede Didi/Nimbus kuldet 1 uge. De har mere end fordoblet deres fødselsvægt og der er ro og fred i hvalpekassen. Alle lader til at trives ganske glimrendesmiley inklusive Didi.

Der går nogle dage endnu inden de åbner øjnene…



A5 kuldet 3 dage

Dagbog Posted on Mon, July 01, 2019 01:29:28

Alt er vel med Didi og Nimbus’s hvalpe. Fik taget lidt flere billeder idag. De har det varmt i denne hede, men indtil videre ser det ud som om det går uden isposer, som vi måtte anvende sidste år, da vi havde hvalpe der havde det for varmt. ….



Hot bananas ….

Dagbog Posted on Mon, July 01, 2019 00:45:41

Puuha for en varm dag. Med huset fuldt af hvalpe, så er vi meget meget glade for vores gamle kølige hus og den gode gamle have med masser af skyggepladser.

Hvalpene har været ude og lege i flere omgange, men også ligget brak under bordet i spisestuen direkte på trægulvet….de er gode til selv at finde de kølige steder.

Fik taget lidt billeder, på tirsdag er de 6 uger gamle:



A5-kuld født d. 27/6-2019

Dagbog Posted on Sat, June 29, 2019 14:32:21

Natten til torsdag fødte Didi 4 lækre hvalpe. 2 Blue merle Tæver, 1 Tricolour Han og 1 Tricolour Tæve, alle meget fine og livskraftige. Der var ialt 845g hvalpe i tyksakken.

Didis sundhedsoplysninger:
HD status A,
MDR1 Bærer,
CEA Fri som hvalp og som voksen, en gang øjenlyst med let distichiasis, seneste øjenlysning d. 6/2-2018.

Far til hvalpene er Elverlamshuset’s Night Dancer AKA Nimbus, med følgende sundhedsoplysninger:
HD status A,
MDR1 Fri,
CEA Fri både som hvalp og som voksen seneste øjenlysning d. 10/1-2019.



DKK Nordisk Udstilling Vejen

Dagbog Posted on Fri, June 21, 2019 19:37:54

Idag startede det røde lyn hjemmefra kl 0500 lastet med smukke Quinnie og al vores grej.

Vi skulle til Vejen, en tur på ca 3 timers varighed, og det passede på en prik hvad GPS havde forudsagt, Kl ca 8 landede vi på pladsen.

Quinnie var tilmeldt i Veteranklassen som den allersidste Sheltie. Der var tilmeldt 37 inkl babyer og hvalpe.

Kl 12 var det hele overstået.

Quinnie fik i Veteranklassen EXC2, CK og 3.BTK (3. bedste tæve på dagen).
Hun var den eneste danske tæve der fik CKsmiley

Og så susede vi hjem igen efter lidt hygge og dejlig kage. Sabine fyldte rundt i onsdags og havde bagt en dejlig kage. En hyggelig udstilling med god stemning og en del grin……

Vel hjemme (efter 12 timer på farten) fik jeg taget et par billeder af hende:



Z4 kuldet, 4 uger

Dagbog Posted on Tue, June 18, 2019 20:27:28

Idag er Freja og Crosbys hvalpe 4 uger gamle . De suser rundt i stuen nu, og spiser 3 måltider dagligt, plus hvad de får fra Freja. Vi har haft de første 3 besøg og imorgen kommer det fjerde. Så ved vi om de alle 4 er solgt….

De har været i haven for første gang idag, vejret var så fint. Det tog de i stiv pote, tøffede lidt rundt, smagte på græsset og snusede til alt det dejlige derudesmiley

En flok friske billeder kommer her:

STATUS:
Vi har Haft det sidste besøg til hvalpene onsdag, og alle 4 hvalpe har nu fundet de skønne familier de skal rejse hjem til, når de bliver gamle nok.



12 uger

Dagbog Posted on Tue, June 18, 2019 13:59:57

Idag er de to blå piger nøjagtig 12 uger gamle. Det fejrede vi med en tur til dyrlægen for at få rabies vaccination og PAS.

De har begge været lidt køresyge de sidste gange vi har været ude at køre. MEN idag gik det meget fint. Willow var lidt påvirket til en start, men jeg havde udstyret mig med nogle rigtig gode bløde godbidder, og de hjalp gevaldigt på det hele. Så megasucces med køreturen idag ….

Om 3 uger er de klar til at rejse hjemmefra.

Willow havde besøg igår af hendes nye ejer Lena fra Tyskland. Vi havde været ude at hilse på hende i søndags, og det var som om Willow genkendte Lena.



Z4 kuldet godt 3 uger

Dagbog Posted on Fri, June 14, 2019 13:38:26

I tirsdags var de 3 uger gamle de 4 smuksakker.

De er flyttet fra Kontoret til soveværelset med en åben dør, så de kan gå ud og ind. Og det gør de så snart lejligheden byder sig. De er mobile og ret sikre på benene….

Idag fik de det første måltid med hvalpefoder opblødt, og der blev spist op:

Vi har haft det første besøg og det gik rigtig fint. Freja passer godt på de små smiley
og på søndag kommer der 2 hold besøgende, det glæder vi os til.

Og så har de idag fået navne hos DKK: Pigen hedder Elverlamshuset’s Zenia, og drengene Zulu, Zappa og den zoble dreng Zacky.



« PreviousNext »