Blog Image

Kennel Elverlamshuset

Julestrandtur med Sheltieklubben d. 1/12

Dagbog Posted on Sat, October 12, 2019 10:46:06

Søndag d. 1. December indbydes du til årets julestrandtur.
Vi mødes kl 1400 på den sidste p.plads på Skovvej 2635 Ishøj,tættest på stranden forbi Ishøj Havn. Og så går vi en hyggelig tur på stranden med alle vores hunde og slutter af kl ca. 1500 med gløgg og æbleskiver på cafe SeSa, Søhesten 32, 2635 Ishøj.

Hundene har mulighed for at løbe løse på stranden, hvis man har fuld kontrol over dem.
Vi håber du vil med og beder dig tilmelde til Lotte senest 23/11 på tlf. 41425679 eller på mail kennelelverlamshuset@elverlam.dk

Pris kr. 70 for beværtningen hvortil der er bindende tilmelding, da vi skal afregne med restauranten for det tilmeldte antal.
Der kan betales med mobilpay til 41425679 eller kontant på dagen. Vil du kun med på gåturen er det gratis at deltage. 

Mange julehilsener Lotte Skriver, lokalrepræsentanter DSSK.



Kaninslæb med Didi

Dagbog Posted on Thu, September 26, 2019 16:29:23

Idag fik jeg lagt et godt langt spor nede i Ellinge skoven. Så gik jeg til træning hos Fys’erne, hjem og spise frokost og så afsted med Didipigen. Det betød at  sporet endte med at ligge ca 3,5 timer før vi gik det.

Jeg startede trackeren og lod den så blive i lommen og Didi førte an på sporet med mig bagefter i en 10 m line. Hun starter flot og arbejder meget stabilt uden at gå på afledningsfært, som der er rigeligt af i den del af skoven. Masser af rådyr og harer, som jo typisk kan tænde den lille dame…..

Ved første knæk går hun lidt længere før hun drejer af i samme retning som sporet er, bare parallelt, færten må ligge der, for hun arbejder som hun plejer, men jeg nåede at tænke tanken om hun havde mistet sporet.

 Og derfra gik hun snorlige på sporet, også på tværs af en bred sti og ind i en lille tæt underskov. op i en lidt mere åben skov og frem til kaninen, som hun viste mig hvor var og ventede på en forpustet mutterfit der kom med godbidderne, som regnede lige ned på det døde pelsdyr.

Jeg er megastolt af hende, og håber det er gode takter i forhold til en snarlig officiel kaninslæbsprøve.



Ny Rally Champion

Dagbog Posted on Sun, September 22, 2019 17:40:54

Idag lykkedes det for Elverlamshuset’s Ilja AKA WOODY at vinde det tredie cert i Ekspert klassen i Rally. Så han kan nu smykke sig med titlen Dansk Rally Champion.

Vi ønsker hjertelig tillykke, han har nået championatet på meget kort tid. Vi er stolte af jer.

På billedet herunder sidder han sammen med sin storebror Elverlamshuset’s Jay, som iøvrigt også er Rally Champion.



Sheltieblad nr. 4, 2019

Uncategorised Posted on Thu, September 12, 2019 15:10:40

Igår modtog vi det nye sheltieblad og der var fine billeder i af Quinnie og et dejligt indlæg fra dommer Bianca Van Den Berg fra Holland, som dømte klubbens 25 års jubilæumsudstilling. Og på denne udstilling vandt Quinnie det hele og blev bedst i racen. Samtidig blev hun Dansk Veteran Champion og Dansk Klub Veteran Champion.



DM i Agility

Dagbog Posted on Fri, August 30, 2019 17:46:01

I denne we. er der DM i Agility både individuelt og for hold i Vejen.

Der er flere dygtige Elverlamsekvipager der har kvalificeret sig:

Katja med Duncan

Julie med Peerie og Dina

Claus med Dea

Christine med Sif og Lassie

Vi ønsker jer en masse held og lykke og håber I får en dejlig oplevelse.

smileysmileysmiley

HURRA så kom der fine resultater fra DKK’s DM i Agility:

Christine med Lassie og Sif kom på podiet med en 3. plads for hold i mellem klasse

OG

Julie & Claus med Dea og Dina kom også på podiet med en 3. plads for hold i lille klasse


Katja og Duncan kom på en 5. plads for hold.

Kæmpe stort tillykke til jer, det er så flot at der er 4 Elverlamser på podiet, vi er megastolte og meget glade for de flotte præstationer.



Held og lykke til DM

Dagbog Posted on Thu, August 22, 2019 18:31:51

Der er 3 ekvipager der i den kommende weekend skal deltage i DM i Lydighed og Rally i DKK regi.

Kaj og Molly (Hawaii) i LP 2

Tina og Woody (Ilja) i Rally Øvet klasse

Cathrine og Jessie (Diva) i Ekspert klasse.

Vi ønsker held og lykke til jer alle smiley

Opdatering med resultater:

Kaj og Molly havde en offdag og flere nuller og endte bagest i rækken…

Tina og Woody endte på en 11. plads lige uden for semifinalerne.

Cathrine og Jessie fik heller ingen placeringer i toppen,

men vi er sikre på at alle gjorde alt hvad de kunne, varmen var en seriøs modstander, og det var svært for mange af hundene derovre.

Vi er stadig megastolte af at I blev kvalificerede, tusind tak for jeres indsats.



Ønske for vores opdræt….

Dagbog Posted on Thu, August 22, 2019 18:29:40

Kære alle jer med Elverlamser

Vi har et ønske, og det er at vi med tiden kan få lidt flere HD resultater ind på vores afkom. Det er vigtigt for at kunne forbedre vores opdræt, at vi også ved hvordan hoftestatus er på de hunde der ikke nødvendigvis er i avl. Det bedste tidspunkt for at HD undersøge er ved 1-2 års alderen.

Mht øjne, så anbefaler vi også en ny øjenundersøgelse ved 6-8 års alder. Nogle øjensygdomme debuterer når hundene har passeret de 5 år.

Det er ikke et “krav” vi stiller, men vi vil blive meget glade hvis flere vil undersøge deres Elverlamser.

Kh Kurt og Lotte



Strandtur med A5 kuldet

Dagbog Posted on Tue, August 20, 2019 17:10:55

Idag var vejret med os, og vi lavede en lille tur til stranden med hvalpene og mor Didi.

Alt gik fint, de var nysgerrige og var hurtigt rundt langs vandkanten og nogle fik også dyppet poterne. …. Der blev også hilst pænt på nogle der var ude at gå tur, og de var jo ved at falde i svime over de 4 dejligheder.

Lidt billeder fik vi nappet:



« PreviousNext »