Blog Image

Kennel Elverlamshuset

Syvlingerne er nu 5 uger gamle

Dagbog Posted on Sun, May 10, 2020 17:26:20

Og der er pænt gang i den her i huset. De små er udenfor på terrassen, på græsset, i gården, og i udestuen hvor der er sat lidt ekstra legetøj op til dem. En gynge og et telt med et boldbassin og en tunnel. Indenfor i stuen har de også fået mere legetøj, nemlig balancebræt, en pude med små plastikdimser på, et stativ med ting og sager der hænger som de kan trække i og om ikke så længe sætter vi den store larve ud på græsset…..

Vi har haft 7 hold besøgende og de har nu alle fundet gode hjem de skal til når de bliver gamle nok til at rejse hjemmefra.

De spiser godt og får 3 fulde måltider serveret plus det de stadig får fra Alma. Alt er vel med dem og jeg har taget en stor stak billeder igår i forskellige situationer, og nu får I dem alle. Læg mærke til de slutter af med at tage en god lur midt på gulvet i udestuen:



E5 kuldet 4 uger

Dagbog Posted on Tue, May 05, 2020 16:00:45

Vi har haft travlt med besøgende til de små, som jo i søndags rundede de 4 uger i alder.
De er meget mere mobile nu og de har været på terrassen flere gange, om ikke så længe når vi helt ud på græsset er jeg sikker på.

Alt er vel og de spiser nu 3 fulde måltider; 1 med opblødt tørfoder og 2 med råt kød. Alma giver dem stadig mælk, og jeg fik taget nogle billeder af den seance idag, at stå med 7 hvalpe under sig er noget af en præstation synes jeg……og Alma står bare lige så stille til de har forsynet sig, så laver hun et lille hop og så slipper de. Alma er begyndt at sige lidt fra hvis hun ligger på gulvet og hviler sig, og en af rollingerne forsøger at snige sig til en mælketår, så kan hun godt brumme lidt.
De sidste nætter har der været gang i de små kl 4, men heldigvis tager de lige en lille lur mere når de har fået en tår mælk, og kl 7 står vi så op og første måltid serveres, og så suser de rundt en times tid og går ud som små lys og snorkbobler igen……
I får lige billederne fra idag:

 



Lidt blandede bolcher….

Dagbog Posted on Mon, April 27, 2020 14:34:20

Har tømt kameraet for de sidste billeder taget lige før og efter flytningen til stuen, og hvor de små får serveret deres første måltid af os. Så de billeder får I lige her, uden angivning af hvilken hvalp der er på billedet



E5 kuldet 3 uger

Dagbog Posted on Mon, April 27, 2020 14:11:22

Igår rundede de 7 små 3 ugers alder. De er flyttet til stuen og har fået meget mere plads, men stadig i en indhegning, indtil de kan komme mere sikkert rundt. Lige nu øver de sig i at gå og holde balancen, og så er de begyndt at snakke med. De første høje hyl kommer når stemmerne skal luftes, og der er noget mere liv både hos dem og omkring dem. De to “drønnerter” Daisy og Dylan på 3 mdr. er ekstremt nysgerrige, de har været inde hos dem og de kom ligeså hurtigt ud igen, fordi Alma brummede af dem. Men det går rigtig fint indtil videre…… ved godt at de to store har den alder hvor alt skal udforskes, men vi er her hele tiden og de får ikke lov at være alene med de små. Det er god træning for alle parter.



Nyt kuld i vente

Dagbog Posted on Mon, April 27, 2020 11:47:52

I slutningen af Maj håber vi på et nyt kuld hvalpe. Forældrene er Elverlamshuset’s Smilla og Shelteam Crossed The Line (Crosby).
De er begge shaded zoble og der kan derfor komme hvalpe i farverne zobel/hvid og/eller tricolour.

Begge forældre er selvfølgelig sunde og raske, med hoftestatus A, de er frie på øjnene, Crosby er fri for MDR1 og  Smilla er bærer.

På billederne herunder, er det Smilla til venstre;



Videoklip af hvalpene

Dagbog Posted on Thu, April 23, 2020 08:03:19

Her et par klip af de små og deres spæde forsøg på at gå

https://youtu.be/K2zgK_gzPt4

https://youtu.be/LqwOYPeEwhA



Elverlamshuset’s Precious Blue Boy

Dagbog Posted on Wed, April 22, 2020 09:27:15

Idag kan Blåmand fejre 2 års fødselsdag. Blåmand er en blød og sød dreng, som efterhånden er ved at blive voksen….. Vi har udstillet ham et par gange og det bedste resultat fik han i Nr. Aaby d. 29/2 iår, hvor han blev 2. bedste han med r-cert.
Vi sender masser af varme fødselsdagshilsner til de 3 brødre.



2 uger + 2 dage

Dagbog Posted on Tue, April 21, 2020 19:42:50

Fik lige nappet lidt billeder her til aften, dyb søvn alle 7.



« PreviousNext »