Forleden dag startede Gracie løbetid og da hun og Dylan skal parres og begge trænger til fornyelse af øjenattesten, så fik jeg en tid idag hos øjendyrlæge Jens i Køge, og vi nappede lige Blåmand med også.
Så afsted med os og med 2 hanner og en løbsk tæve i bilen, så måtte Kurt med som hjælper og chauffør. Det gik også fint lige til vi nåede frem og tog alle ud i snor, så gik der total brunst i de 2 hanner, så Gracie røg ind i bilen igen da de var blevet dryppede i øjnene, og så kom der lidt mere ro over de 2 drenge.
De blev øjenlyst og alle 3 er frie på øjnene, dog har Blåmand et ekstra øjenhår præcis som sidst han blev tjekket. Men ingen tegn på hverken retinopati eller andet af det der kan støde til når de bliver lidt ældre, og som er grunden til at det anbefales at øjenlyse igen omkring 5 års alderen.
Så nu glæder vi os over endnu et godt resultat hvad angår vores avlshundes sundhed.
