Alicias kuld med de 4 hvalpe fra U5-kuldet er snart rejst. De to, Urzula og Uffe rejste på dagen hvor de fyldte 8 uger, der var et par ny ejere der glædede sig helt enormt. Nye ejere af de 2 men gamle kunder hos os, og det er skønt at sende hvalpe afsted til gamle kunder som man kender godt, det giver lidt mere ro i maven.
Alicia fortsatte så med at passe de 2 blå piger, som jeg havde svært ved at vælge hvilken der skulle blive her. Så vi beholdt begge to og det troede jeg vi skulle i nogle måneder. MEN så skete det sørgelig, at Smilla blev meget syg og måtte puttes, til stor sorg for familien. Og egentlig havde vi talt om at de ville vente til foråret, men savnet blev for stort og de kom besøg. De forelskede sig og så var det jo tid til at jeg skulle tage en beslutning, Uma bliver her og Unika rejser hjem til Gritt og familien på fredag.

Så nu er der ved at være tomt for hvalpe og Uma må finde sig i at være den mindste i flokken, men det varer nok ikke så længe før hun har lavet alliance med Sandra……..hvalpe og unghunde ballade i vente!

De næste hvalpe kommer til foråret regner vi med.