DKCH DKVECH KLBVECH RBM
Elverlamshuset’s Quinnie 06032011-09032023

I dag har vi sagt farvel og tusind mange tak til Quinnie for alle de gode og dejlige oplevelser vi har haft sammen.
Dengang du var lille, havde jeg flere hvalpe der skulle trænes, og Nanna sprang derfor til og hjalp med din hvalpetræning hos Hanne i Albertslund. Det var gode dage og du viste dig at være meget arbejdsglad, lærenem og dygtig til lydighed. Havde jeg været bedre til det, så havde du helt sikkert også fået en karriere med gode resultater indenfor LP, vi klarede en LP1. Tusind tak til Nanna og alle træningskammeraterne fra dengang. Det er en tid jeg mindes med stor glæde. Og jeg ved du elskede at komme der. Ligeså meget som jeg gjorde.
Du blev mor til 22 smårollinger, bedstemor til endnu flere og moster til bl.a. Svante. Vi har dine gode sunde gener hos os endnu, og hvem ved, måske der en dag kommer en arvtager, der er lige så glad for at blive udstillet som du har været. Vi skulle bare stå ved ringside, så var du klar. Du shinede og løb som en ung pige, også da du blev veteran, og vi nåede nogle rigtig fine resultater i udstillingsringen. Og jeg ved dine bevægelser og din smukke blå farve blev bemærket af mere end en dommer. Jeg har heldigvis skønne videoer til minde om et par af de rigtig gode resultater.
Men du var mere end en skønhedsdronning, for du var med på det meste af hvad jeg nu fandt på og du blev RBM i første ”hug” da vi vovede os ud i rallyverdenen. Poul troede vist ikke på at vi var debutanter, men det var vi og vi fik 100 point.
En fantastisk familiehund har du også altid været, børnene elskede dig og du dem. Jeg husker stadig, da du forlod dine hvalpe for en stund, for at lægge dig ved et af de syge børnebørn der var her til overnatning….
Og jeg vidste altid hvor du var, lige bag mig på turene, klar til at spæne hvis der kom et rådyr (og du så dem altid på lang afstand før mig). Men en stille blivkommando, så løb du ikke så langt.

Desværre har kræften taget plads i din krop, vi har fjernet knuder en gang, men nu er de her igen og er meget store. Din livskvalitet er det vigtigste, og selvom du altid er klar til endnu en gåtur, så ved jeg du har ondt, og det kan jeg ikke byde dig.
Det er med stor sorg du er blevet puttet. Hvil i fred, eller løb så stærkt du vil, du bestemmer selv – du finder helt sikkert nogle venner på den anden side, som er gået i forvejen. TAK for alt min skønne pige !