Idag blev det så Pamfilius’s tur til at forlade den trygge rede, Han blev hentet af sin nye mor og er allerede familiesammenført med Enzo, en Tervuerenhan, som skal være hans storebror. Og de er vist allerede pot og pande….de første meldinger er gode og over al forventning.

Han hylede næsten hele vejen hjem, nogen nævnte en mulig tinitus, men det undrer mig ikke, for han var med i hylekoret, da jeg kørte til dyrlæge med hele kuldet for to uger siden. Protest skal der åbenbart til….

God vind, også til Pamfilius; Buddy bliver hans navn fremover.

Og så har vi idag også haft første besøg til Freja og Ivanhoes smårollinger, det gik fint og Robin skal når han bliver gammel nok, bo på Røsnæs sammen med Ida, en sød lidt forsigtig colourheaded sheltiepige.