Imorgen er de 6 uger og vi har en travl dag i vente med flere hold besøgende, så derfor er vi lidt på forkant og har taget nye billeder idag.

De er alle 4 aktive og glade og meget legesyge. De suser ud i haven og vi er godt igang med renlighedstræningen og med succes. Har set flere af dem selv gå ud og besørge i haven, men vi er også klar når de vågner efter en lur, og får dem kaldt ud og så står der 4 hanner med halerne i vejret og tisser på stribe smiley

Imorgen har jeg tænkt, at det ene hold besøgende skal med på en lille hurtig strandtur med hvalpene, så oplever de første køretur i bil og første kontakt med vores hav hernede for enden af vejen.

De er rimelig trygge ved haven nu og kommer langt omkring, så de næste trin bliver den anden vej ud foran huset og afprøvning af flere forskellige underlag, men det når vi snart til. De kommer også i gården på de toppede brosten og det går også fint.

Her er billederne fra idag: