På lørdag d. 25/11 tager jeg til Sheltieklubbens Juleudstilling, denne gang i Holmegaardhallen, Glasværksvej 1, Fensmark, 4684 Holmegaard. Jeg er afsted alene fordi vi jo har hvalpe, så bliver Kurt hjemme og passer dem.

Udstillingen starter kl 10 og der er tilmeldt 66 sheltier, både babyer, hvalpe unghunde og voksne. Så der er lidt at se på hvis man skulle have lyst til at lade vejen falde forbi.
Jeg tror vi er færdige ved 15 tiden sådan cirka…

Håber at se rigtig mange af Elverlamserne, men også gerne andre der skulle have lyst til en sheltiesnak.