Herunder ses Didi sammen med mig. Hun er en frisk og dejlig kvik blue merle pige på snart 4 år.
Hun kom tilbage til os i kennelen i sommer p.g.a. ejers sygdom, og da jeg kender Didi ganske godt (vi har gået til træning sammen fra hun var hvalp til godt 3 års alder), faldt hun hurtigt til her og hun trives så fint med resten af hundeflokken. Hun har fået masser af fred og ro til at finde sig til rette hos os, det havde hun brug for, for hun nåede desværre ind over et internat inden vi fandt ud af hvad der var sket med hende.
Jeg har haft hende med på et Nosework kursus, hvor hun viste rigtig gode evner for at bruge sin næse på fornuftigste vis, så planen er at Didi skal være min første “sporhund”.
Didi er fuldstændig korrekt størrelse for en sheltiepige, ca. 35 cm og så er hun sundt bygget med gode benstammer og gode vinkler både for og bag. Hun bevæger sig flydende og sundt. At hun tilligemed er sat godt sammen inden i hovedet, med masser af gode arbejdsevner er jo en kæmpe gave, hvis man vil arbejde med sin hund/hunde.
Vi har talt grundigt om det herhjemme, og fordi Didi er både sund,dejlig og klog, har vi besluttet at parre hende med Svante.
Vi venter hvalpe efter de to i starten af december og der er mulighed for hvalpe i farverne blue merle og tricolour. Og mon ikke der kommer nogle meget arbejdsvillige sheltier ud af den kombination Det er muligt at blive skrevet op til en hvalp ved henvendelse til 41425679 eller email kennelelverlamshuset@elverlam.dk
Lyckoskallets Exact Rätt AKA Svante