Grundlovsdag valgte Quinnie som den perfekte dag til at føde sine hvalpe, D4-kuldet. Hun havde tusset rundt et par dage, lagt sig for sig selv, spist lidt mindre og egentlig lignet en der nok snart ville af med den tykke mave.
Hvalpekassen har stået klar i nogle dage i soveværelset, og natten til søndag sov hun i den, men sørgede også for at dyne m.m. blev vendt godt rundt.

Sidst på formiddagen var hun pludselig væk, havde fulgt mig som en skygge, og så lå hun da bare i sin fødekasse med veer. Superhund er hun altså………..

Og så fik hun presseveer og fødte stille og roligt den ene hvalp efter den anden, med fine pauser indimellem, og det blev til 5 store og fine dejlige tricolour, 3 hanner og 2 tæver.