Jeg er i fuld gang med at træne Yksi, Alma og Alicia. De to sidstnævnte er startet i DCH Nykøbing Sjælland, ca 15 minutters kørsel herfra. Og vi var afsted for første gang i lørdags og det gik glimrende. Det var koldt og alle de andre hvalpe var noget ældre, så vi gjorde det vi kunne.
De fik ca. 20 minutters træning hver, så var batterierne brugt op og vi forlod pladsen da de andre ældre hvalpe skulle lege. Men vi er startet på kontakttræning, lidt lineføring og hilse så småt på de andre hunde. Alt forløb tilfredsstillende, vi kunne ønske os lidt flere jævnaldrende hvalpe på holdet, men sådan er det herude på landet.
Yksi er startet før jul på DKK kreds 2’s træningsplads i Ringsted. Og her er adskillige jævnaldrende hvalpe og det går fint. Han har let til at gø og jeg har en udfordring med ham, det indrømmer jeg blankt, men vi er på vej. Han han kontakt, dap på hånd med snude og på plade med pote, en lille “elefant” er også på vej og så leger vi en leg hvor han skal søge mig og så smider jeg en godbid på jorden, starten til et indkald. Han er lærenem og glad for at arbejde, men han kører træt så vi laver lidt leg indimellem.
M.h.t. hans gøen, så arbejder jeg målrettet på at dæmpe det. Han gør når han bliver glad, ivrig men også hvis han møder fremmede “ting” som han mener kan være farlige. (Tror hans filosofi er at det er bedre at gø i tide……..) Og det griber jeg forskelligt an alt efter hvilken situation det drejer sig om.
Er han ivrig og glad, så tillader jeg gøen kortvarigt og afleder så med lidt legetøj. Man skal ikke fjerne eller dæmpe hans drive og det er en hårfin balance, hvor jeg på ingen måde må blive irriteret på ham og det kan være svært.
Gør han fordi han er usikker, er min tolerance meget stor, for det er hans måde at fortælle mig på at han måske har mødt en for stor udfordring til at han kan klare det selv.
F.eks. idag efter en lille bitte køretur gik jeg med alle 3 hvalpe en tur på en fremmed vej i sommerhusområdet, og vi kom forbi en fold med heste. Straks sætter han i en hysterisk gøen og går bag mine ben (første hest på nært hold). Jeg vælger at stå stille og ignorere hans larm, hvorefter jeg stikker en hånd ind til hesten for at signalere alt er iorden og helt ufarligt. Jeg står stille med 3 snore rundt om benene og kan faktisk ikke flytte mig, vikler snorene ud og klapper igen hesten og så bliver der stille. Alle 3 hvalpe begynder at undersøge jorden udenfor folden og finder en trækline til hesten som bliver godt og grundigt snuset af. Da der er fuldstændig ro går vi videre ca. 20 skridt,så stopper jeg og går tilbage forbi folden igen. Yksi siger et enkelt stille vuf hen imod hestene og ellers ingen reaktion fra ham. Tilbage til bilen og hjem 
en køretur på 2 minutter.
Vi gentager turen igen imorgen, bliver ved til han er så tryg at han intet siger når vi møder en hest (lidt optimistisk måske)…..
Vi har også haft en udfordring med Yksi og støvsugeren, men vi er blevet ved at støvsuge rundt om ham selvom han har skældt ud. Og idag lå der syv hunde (inkl. Yksi) og sov på gulvet samtidig med at jeg støvsugede rundt om dem. Det kan lykkes at tilvænne de små til hvad som helst 
