Begge kuld skulle idag tjekkes i Næstved. De blev øjenlyst, sundhedsundersøgt, vaccineret og chippet.

Alle blev erklæret sunde og raske og frie på øjnene, selv hannerne havde testikler på plads allerede, så super fint resultat smiley

Selve køreturen gik så nogenlunde, det tager rundt regnet 90 minutter hver vej og det er længe for små hvalpe at være spærret inde, og der var en der protesterede. Jeg fandt aldrig ud af hvem det var, for hver gang jeg stoppede bilen, så stoppede protesterne, og når jeg kiggede til dem, så sad de bare og kiggede fredeligt tilbage på mig. Så hvem som helst kan være en lille “skrigehals”………

Men hvad angår køresyge, så havde et par af dem knækket sig en lille smule da vi nåede frem, og et par savlede lidt, men det så absolut fornuftigt ud.

Nu smider jeg stængerne op på sofaen og nyder de små, som har fået mad og suser rundt i gården i fuldt firspring, de har lidt de skal have indhentet efter mange timer i bur.

Zoya rejser på fredag og hans søstre på lørdag, de er så klar til nye udfordringer smiley