I går d. 11/11 syntes Quinnie det var tid til at føde. Vi har holdt skarpt øje med hende for hun var blevet ret tyk, så vi mente der nok var mindst 4 hvalpe i hende.
Fra morgenstunden droppede hun i tp til 36,6, og sammenholdt med at hun havde halset den halve nat og egentlig helst ville ligge for sig selv, ja så flyttede vi på kontoret hende og jeg. Og sidst på eftermiddagen gik vandet……. og fra kl 19 til 21 fødte hun 5 store flotte hvalpe.
Det blev til 2 blue merle piger, 2 blue merle drenge og 1 tricolour dreng. Alle imellem 220 og 268 g.
Herefter var der ro, for Quinnie er super til at passe de små og alle var mætte og tilfredse inden jeg gik i seng og vi sov det meste af natten, kun afbrudt af lidt små pib engang imellem, men intet jeg skulle blande mig i.
Og idag er der fortsat ro i hvalpekassen og de skiftevis patter og snorksover.
Her lidt billeder fra idag: