Ursula fødte i onsdags 3 fine tricolour hvalpe, 2 piger og 1 dreng.
Vi måtte ned til dyrlæge Morten i Vig og få lavet et kejsersnit, for hun gik ikke i fødsel som forventet og til sidst turde vi ikke vente længe. Venter man for længe risikerer man døde hvalpe………….

Ud kom de fineste små sorte skønheder, den ene tæve meget lille 105 g, men det er ikke størrelsen der gør det, hvis man er født med en vilje og stædighed til at ville klare sig selv. Det har i hvert tilfælde været mere end svært at få lov at hjælpe hende med noget som helst og idag 4 dage gammel har hun taget over 50 g på. Og det er bare så fint smiley

De to andre hvalpe stortrives også. Ursula er også sig selv igen, det kan være voldsomt med et kejsersnit, men vi passer rigtig godt på hende og allerede onsdag aften var hun kvik og frisk igen. Selvfølgelig får hun penicillin og smertestillende og lidt homøopatisk medicin til at styrke sig på, men de gode tegn er, at der er fuldstændig ro i hvalpekassen og hun nyder sin morrolle i stor stil.

Her lidt billeder fra idag: