Emmely har født den sødeste tricolour han på 180 g i går d. 5/10.

Hun var så dygtig, for alt gik desværre ikke som det skulle. Hun fik fine stærke veer og arbejdede godt for at føde den første, men efter næsten en time var kun tæerne synlige i fødselskanalen og jeg måtte så hjælpe hende og trække hvalpen ud.

Den var stor, 230g og hun er lille, så han opgav ævred på vejen ud, en zobel/hvid han. Jeg gjorde hvad jeg kunne for at få liv i ham, uden held……

Kort derefter startede hun med veer igen og fik selv født den tricolour, fuld af liv og straks søgende mod patten.

Og det var så det smiley Han skal hedde Elverlamshuset’s Yksi og er reserveret.

Hvis den zoble havde været delt i to mindre hvalpe, eller var kommet ud med hovedet først, så havde vi nok haft en legekammerat til Yksi, men sådan skulle det altså ikke være.

Vi glæder os over at Emmely trods strabadserne har det fint og hun vogter sin lille hvalp med “næb og kløer”.