Krudtugler, uldtotter, ja de kære hvalpe har mange navne……… og nu går de til angreb på tæer for alvor, de bider til og øver sig rigtig meget i at slås indbyrdes og forsvare legetøj og andre ting. Feks en åbentstående dør hvor man kan stå på hver sin side og gø og forsøge at bide lidt i hinanden under døren. Ja der er gang i den!

De har været på deres første køretur i bil, ganske kort rundt i nabolaget. Det gik fint smiley, vi har flere småture på tegnebrædtet.

De gik selv ind ude fra p-pladsen og det betød at de skulle gå hen over metalristen ved hoveddøren, og den smuttede de hen over uden at lægge mærke til at det var et nyt underlag.

Næste udfordringer bliver larm og pludselige høje lyde, grydelåg der falder ned og knald og brag fra hvad vi nu kan finde på.

Ellers går dagene med leg, leg og atter leg.
De har fået tunnel med lille hus, en kasse med plastikbolde, sansegyngen benyttes så småt og de går langt omkring i haven.
Renlighedstræningen kører vi på med og de bliver dygtigere og dygtigere. Vi lærer dem nogle lyde som vi benytter til at kalde hele banden i haven eller til spisning, for så er det noget lettere at få dem ud i tide…………

6 ugers vægt;

Vicky 1700g, Viola 1580g, Viggo 1625g, Victor 2025g og Vigga 1920g.

Og lidt friske billeder: