Den første uge med Fiona og Svantes femlinger har været stille og rolig. Fiona har passet dem helt fantastisk flot og de har alle mere end fordoblet deres fødselsvægt. De er tykke og trivelige og dejlige faste at have i hænderne smiley

Pige nr. 1 er groet fra 218 til 438g


Pige nr. 2 er vokset fra 190 til 415g


Pige nr. 3 er vokset fra 184 til 410g


Dreng nr. 1 fra 178 til 425g


og dreng nr. 2 fra 240 til 485g


Fiona er ikke så stor, så det her er intet mindre end en pragtpræstation, og vi er så stolte af hende. Der er trængsel ved mælkebaren, men nu sidder hun op og de kan så ligge i en vifte rundt om hende og der bliver på den måde plads til alle. Hun forlader kassen nu for at få lidt fred, men det mindste piv så er hun der …………..

Vi er i fuld gang med den tidlige neurologiske stimulering, og de bliver vendt og drejet og kildet mellem “tæerne”, og ellers så nyder vi dem og freden der er indtil videre smiley

Pigerne er reserveret, vi har muligvis en han til salg fra dette kuld.