Så er programmet klar til vores årlige tilbagevendende begivenhed her i kennelen

Lørdag d. 15. August kl 14 inviterer vi til åbent hus for nye og gamle hvalpekøbere samt gode venner af huset.

Vi starter kl 14 med et stort kaffe/the og kagebord.

Når vi ikke kan spise mere kage, fortsætter vi med trickkonkurrence, en for børn og en for voksne. Du må hellere komme igang med at lære din hund et nyt trick (eller et gammelt der skal støves af). Vi vil så gerne se hvad I kan hver især og alle kan deltage!

Så skal vi se dogdancing, lege lidt og måske gå en tur til stranden…………

Når klokken er ca 1730 vil vi dække op på buffetten, så vi kan få stillet sulten.

Du bedes medbringe en ret til buffetten (salat/kartoffelsalat/brød) eller kage til kagebordet.

Vi sørger for kød og alle drikkevarer inkl kaffe og the. Pris kr. 50/børn under 12 år halv pris.

Vi lejer borde og stole, men hvis du har en havestol (klapsammenudgave), så medbring den meget gerne.

Tilmelding åben frem til d. 10/8 på tlf 41425679 eller kennelelverlamshuset@elverlam.dk