I torsdags kom Ronja hjem til os. Hendes families livssituation har ændret sig drastisk, og vi blev bedt om at hjælpe og tog selvfølgelig Ronja tilbage.

Vi skal finde et nyt aktivt hjem til hende og har allerede to muligheder. Ronja er en lidt stor pige på knap 42 cms højde. Hun er sød, social og velopdragen med god energi i baglommen……..
Desværre er hun i det sidste år blevet overfaldet af en golden retriever og det sidder lidt i hende, så vi er igang med at afprøve hendes reaktion i forskellige situationer med andre hunde.

Herhjemme går det meget fint, hun er glad for de sheltier hun er sammen med, og hun hilser venligt på alle af egen race eller lignende også helt nye bekendtskaber. Lørdag tog vi på bytur til Nykøbing og gik op og ned ad gågaden. Vi mødte mange hunde og hun var ligeglad med dem på afstand. En enkelt gik målrettet hen imod hende og da gøede hun af den, men det foregik ret disciplineret. Som om hun sagde dertil og ikke længere til hunden, som straks bøjede af og ændrede retning væk fra hende. Vi har haft et par besøg af fremmede mennesker og dem hilser hun også venligt på og vil kæles.

Vi har været på stranden flere gange og hun er absolut en vandhund. Springer ud i bølgerne og op på sten og træstammer og hvad hun ellers kommer forbi.

I næste w.e. vil jeg afprøve hendes færdigheder som tilskuer til en agilitykonkurrence er planen, for måske vil fremtiden byde på agility, eller måske et godt liv hos en aktiv familie. Vi må se hvad der vil være bedst for Ronja smiley