var der en god veninde der skrev til mig på facebook forleden. Og hun har så evigt ret. Men derfor kan man jo godt blive lidt mismodig, når det ikke lige går som man gerne vil og håber på.
Vi har ventet to kuld hvalpe her i April og vi har glædet os rigtig meget til begge kuld.
Det første med Ursula og Findus var et særligt kuld, fordi Findus igen blev sat til at lave noget efter lang tids pause, fordi vi ikke lige har haft en tæve der passede til ham. Dette skulle Ursula råde bod på, og hvad sker der så?.
I lørdags d. 11/4 startede fødslen og hun gjorde som vanligt, og alt så fint ud, lige indtil hun havde været ude og besørge en sidste gang og “kvitterede” en død hvalp på gårdspladsen. Eller det formoder vi det var, for hun nåede at rydde op hurtigere end jeg kunne tælle til to. Derfor så vi kun noget sort der forsvandt i gabet på hende, hun var tilsyneladende ikke påvirket af noget, andet end at der sev noget grønsort tjæreagtigt fra hende. Og så vidste jeg godt at den var gal…………
Fødslen fortsatte og hun fødte en stor fin blue merle han, som var mere død end levende. Derefter en Blue merle pige på 230g, fin og flot og med masser af energi og til sidst kom så en lille tric. han som var død. Den blå han fik vi liv i, og han kom sig i det første døgn men så opgav han desværre og døde. Heldigvis er der masser af krudt i tøsen og Ursula har en at kaste al sin moderkærlighed over, og det går virkelig strygende.
Her lidt billeder af vidunderet. Øverst mor Ursula tronende i fødekassen.
MEN så kom solen nemlig igen Igår blev Freja og Hugo (Memus Professor Higgins) forældre til 3 fine hvalpe, alle tricolour. Også et kuld vi har glædet os til, især fordi Freja er blevet parret med Hugo fra Sverige, en rigtig lækker han. Det blev til 2 piger og 1 dreng fra 170 til 175 g.
Freja var så dygtig og hun fødte alt det bedste hendes instinkter bød hende at gøre. De små sorte trillinger bliver passet og nusset og ja hun er bare en god mor. Jeg bliver altid så imponeret over hvor dygtige førstegangsmødrene er…………
Lidt friske billeder. Hannen er længst til højre på hovedbillederne: