Idag huskede jeg kameraet da vi gik vores sædvanlige morgentur, Fiona, Olivia, Crosby og undertegnede.
For enden af vejen mødte vi vores helt egen lokale lille flok rådyr. De stod inde på marken og iagttog os, før de forsvandt ind imellem sommerhusene. Jeg nåede lige at nappe et enkelt billede på lang afstand, tror det er en mor med to lam fra sidste år……. hundene var selvfølgelig i snor, ellers var der nok gået jagt i den.
Nåh men vi nåede trappen hvor de alle 3 blev befriet for snoretræk og de spurtede ned ad skråningen, helt ned til vandet. Af og til med et stop og et kig bagud for at se om jeg nu var med. Og nu begyndte det at regne og kort efter slog det over i slud, så jeg samlede os sammen igen og startede opstigningen af vores fine trappe, som blev restaureret for et par år siden. Det er en meget stejl trappe og vi har stor fornøjelse af den; jeg som god daglig motion i frisk luft og hundene til at spurte op og ned ved siden af.
Oppe på toppen (hvor de har lært at vente på den prustende dampmaskine) fik de snor på igen og vi hastede hjem i strid modvind og med sneen fygende om ørerne. ØV havde planlagt en lang tur rundt men, det var ski for koldt til det idag og jeg var våd til skindet, hundene er bedre isoleret.
Her er de få skud jeg nåede at tage inden himmel og hav stod i et…………..