Idag kørte vi til Næstved for at få de tre krudtugler chippet, vaccineret, sundhedsundersøgt og øjenlyst. De var alle 3 tip top iorden og turen gik ganske udmærket. Jeg tog mor Sofie med i bur sammen med de 3 hvalpe. Der var lidt hylen, men jeg ved faktisk ikke hvem af dem det var der protesterede, for det gik hurtigt over og ved motorvejen v/ Sorø fik vi hjælp på resten af farten. Da sov de trygt sammen med mor Sofie og da vi landede hos Jens i Næstved, kravlede de søvndrukne ud af dynen og var straks klar til lidt leg i venteværelset. De fik dryppet øjne, undersøgt lidt af omgivelserne og Lola fik hilst på en lille hund der blev helt bange for hende……….

Jens var godt tilfreds med trekløveret og vi vendte næsen hjemad og landede i indkørslen efter ialt 4 1/2 time på farten.

Efter endnu en lille lur har de fået et godt måltid kallun og nu sover de igen. tror det har været lidt hårdt for dem trods alt, og måske de reagerer lidt på vaccinen. Iøvrigt hylede både Lulu og Lucy da de blev stukket, hvorimod Lola tog alt i stiv pote……..

Nu mangler vi lige den sidste uge, så er de rejseklar.

Alle 3 er nu reserveret.